118 procent. Så meget er bestanden af djøf'ere i kommunerne steget de seneste ti år. Og spørger man Djøf selv, er der brug for mange flere.
Med udgangspunkt i de seneste ti års stigning har Djøf fået lavet en fremskrivning, der viser, at efterspørgslen på jurister og økonomer i kommunerne vil stige yderligere 138 procent frem til 2030.
Med andre ord forventer fagforbundet, at der i 2030 vil sidde 22.258 økonomer, jurister og lignende på landets kommunekontorer, frem for de knap 10.000, der er i dag.
Stigen uden ende
Den forventning vækker bekymring hos centrum-venstre tænketanken Cevea.
”Der er helt sikkert djøfere, som gør et godt stykke arbejde, men når vi de seneste ti år har set en stigning på 118 procent, bliver jeg bekymret. Særligt når Djøf mener, at vi skal forvente endnu flere bureaukrater fremover, mener jeg, at der bør råbes vagt i gevær,” siger analysechef i Cevea, Jens Jonathan Steen.
Han er bekymret for, at de kommunale Djøf-ansættelser bliver en stige uden ende. Derfor er det stærkt nødvendigt at diskutere, hvordan kræfterne i kommunerne skal prioriteres fremover. Han efterlyser flere varme hænder.
”En højere velfærd og en bedre kvalitet kræver flere frontmedarbejdere. Det er den konkrete kontakt mellem frontmedarbejderen og borgeren, der er det centrale, og det er den, der først og fremmest sikrer velfærden,” siger Jens Jonathan Steen.
Djøf: Ikke alt er administration
Lars Qvistgaard er formand for overenskomstforeningen i Djøf, der repræsenterer menige medarbejdere i den offentlige sektor. Han mener, at Cevea fremlægger et smalsporet syn på djøfernes arbejde.
”Der er en fortærsket holdning til, hvad djøfere går rundt og laver. Det er ikke administration det hele. Der er også mange borgerrettede opgaver lige fra børnesager til byggetilladelser,” siger han.
Lars Qvistgaard understreger, at udgangspunktet for kommunalt ansatte djøfere har været meget lavt, hvorfor væksten kan virke voldsom. Når Djøf peger på en fortsat stigning inden for kommunalt ansatte, skyldes det en vurdering af, hvor samfundet bevæger sig hen, siger han.
”Det er ikke fordi, der sidder nogen og tænker, at nu skal der krydses flere ting af i skemaer. Der er kommet en masse opgaver i forbindelse med kommunalreformen, og dem kommer der stadig flere af. Det er et udtryk for den øgede kontrol, der er lagt hen over det offentlige, som djøfere også er underlagt,” siger han.
Ingen fyreseddel på vej til akademikerne
SF foreslog i august at fyre 4000 offentligt ansatte akademikere for i stedet at ansætte 7000 frontmedarbejdere inden for ældrepleje, daginstitutioner og folkeskole. Men så konsekvente har Socialdemokraterne ikke tænkt sig at være.
”Det er ikke en dårlig ting, at der er djøf'ere i kommunerne, men stigningen er et symptom på, at der er for meget bureaukrati, som koster for mange ressourcer,” siger Rasmus Prehn, kommunalordfører for Socialdemokraterne.
Ifølge ham er der ikke fyresedler på vej til akademikerne i kommunerne. I stedet skal kommunerne have mere frihed i forhold til de regler, de er underlagt i dag. Blandt andet ved at ophæve tvangsudbuddet og skrue ned for de indberetninger, der er til ministerierne.
”Ved at stille færre krav til bureaukratiet, vil vi frigøre administrative kræfter og dermed ressourcer til flere gode skolelærere, SOSU’er og pædagoger,” siger han.
De konservatives kommunalordfører, Rasmus Jarlov, tror hverken på Socialdemokraternes eller SF's plan. I stedet peger han på regeringens frikommuneforsøg, hvor ni kommuner næste år får lov at slippe for en række statslige krav og dermed kan sætte spot på, hvor der fremover kan fjernes regler og unødigt bureaukrati.
Han mener ikke, at politikerne bør blande sig i fordelingen mellem akademikere og frontmedarbejdere i kommunerne
"Det vigtige er, at kommunerne holder budgetterne og leverer en god service til borgerne. Vi får ikke bedre kommuner af, at vi beslutter, hvem de skal ansætte til det," siger Rasmus Jarlov.
- Djøfere er typisk beskæftiget med med økonomi, jura, forvaltning, forskning og undervisning.
- De seneste ti år er antallet af djøfere ansat i kommunerne steget med 118 procent.
- I samme periode er antallet af lærere steget med 10 procent, pædagoger otte procent og socialrådgivere 38 procent.
- Djøfere udgør dog stadig kun 0,8 procent af de kommunalt ansatte.
FOA-ansatte udgør 14,7 procent.
Kilde: FLD-net, KL og DAMVAD.