Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Sygeplejersker må vente i telefonkø

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Hjemmesygeplejersker er henvist til lægens telefonkø, hvis de skal i kontakt med en læge, mens de besøger patienter.

29. aug. 2008 kl. 20:47 Michael Lund
Arkivfoto: Avisen.dk
Del på Facebook

Landets hjemmesygeplejersker bruger dyrebar tid på at hænge i telefonrøret frem for at pleje deres patienter, når de er på besøg hos syge eller ældre borgere.

Sygeplejerskerne er nemlig henvist til lægens almindelige telefontid, når de skal have fat på den praktiserende læge for at bestille medicin til patienten eller få gode råd om behandling.

Det betyder ofte lang ventetid i telefonkø, da mange læger kun har telefontid et par timer hver dag.

»Mange sygeplejersker er frustrerede over, at de skal bruge op til en halv time af arbejdstiden og seks-otte opkald på at komme igennem til den praktiserende læge, hvis de eksempelvis skal bestille medicin til deres patient,« siger Dorthe Skou Lassen, der er konsulent hos Medcom, som er en offentlig projektorganisation under Sundhedsministeriet.

Stresset hverdag

I Dansk Sygeplejeråd (DSR) hører man ofte om problemet:

»Sygeplejerskerne har i forvejen en stresset hverdag, og det bliver ikke bedre af, at de skal ringe forgæves til lægen eller vente i telefonrøret. Det tager tid fra patienterne og går ud over kvaliteten af arbejdet. Det er tåbeligt,« siger Dorte Steenberg, der er næstformand i DSR.

Få bruger løsning

I to år har landets kommuner ellers kunnet benytte sig af et særligt emailformat, som gør det muligt for hjemmesygeplejerskerne hurtigt og sikkert at udveksle informationer om eksempelvis bestilling af medicin med lægen.

Formatet kaldes en 'klinisk e-mail', men kun 22 ud af landets 98 kommuner – færre end hver fjerde – benytter formatet. I resten af de danske kommuner er hjemmesygeplejerskerne henvist til telefonkøen, nøjagtig ligesom hr og fru Danmark.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) beklager man, at så få benytter systemet:

»Vi kan kun opfordre kommunerne til at bruge den kliniske e-mail, for det er en stor tidsrøver for sygeplejerskerne at vente i telefonen,« siger Peter Kjærsgaard Pedersen, der er kontorchef i Kommunernes Landsforening. Han vurderer, at mange kommuner slet ikke er klar over, at den kliniske e-mail findes og hvilke muligheder, den giver, for at springe telefonkøerne over.

Især sjællandske og midtjyske kommuner er dårlige til at benytte sig af løsningen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
29.08-2008 | 22:16 af Andrej Korobejnikov
Det kræver vist lidt flere IQ ud over 75,5 for at klare problemaet!
 
 
30.08-2008 | 11:17 af Christian Olesen
Ja, skide værre med hospitalerne........bare folk kan få en lille skattelettelse, ynkeligt!
Men sådan er liberalismen..........venner!
Og så er regeringen efter Kontanthjælps modtagere, hvor lidt de end får,..........men de fæle kontanthjælps modtagere, aktionærerne de får lov at være i fred...................sygt! de sidder på deres flade, og rager til sig uden nogen at røre en finger.
 
 
30.08-2008 | 17:21 af Andrej Korobejnikov
Det er farlig at være sygt i Danmark. Men det er skide ligyldig hvis du fejler noget haha
 
 
01.09-2008 | 14:01 af Preben Vestergaard
Ventetid - dårlig service er vel kendetegnende for den danske sundhedssektor, og et område hvor sygeplejerske jo ikke står tilbage for at lade andre stå i ventekøen, og dette blot for at skrabe yderlige mamut i egen lømme, så lad vær med at hyle !!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites