Marts måned i år lukker Frederiksberg Hospital en medicinsk afdeling. Der mangler sygeplejersker i en sådan grad, at det ikke længere er forsvarligt.
Selvom ingen patienter »kommer til at lide skade på deres liv og førlighed«, som der så betryggende står i et brev til pårørende og patienter, så har de alt, alt for mange patienter til de alt, alt for få sygeplejerskehænder konsekvenser.
Alt, der ikke er livsnødvendigt, nedtrappes. Samtalerne. Den personlige pleje og hygiejne. Det lille ekstra. Det, der i sin tid gjorde, at mange sygeplejersker valgte faget.
Mange afdelinger på landets sygehuse kan ikke få besat ledige stillinger med sygeplejersker, fordi de flygter til andre afdelinger, til andre sygehuse, vellønnede vikarbureauer eller helt ud af faget.
En negativ spiral
På landsplan står 1.550 stillinger ubesatte hen, viser en ny opgørelse, som Dansk Sygeplejeråd har foretaget. Det højeste tal nogensinde. Især medicinske afdelinger er hårdt ramt. Og især hovedstadsområdet.
»Vi er havnet i en negativ spiral. Arbejdspresset og tempoet stiger, når der ikke er nok folk. Mange føler ikke, at de kan gøre deres arbejde godt nok. De søger væk eller forlader faget. Genbesættes stillingen ikke, øger det presset endnu mere på de andre, der så overvejer at søge væk. Spiralen skal knækkes,« siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow.
To ud af tre sygeplejersker overarbejder i snit fire timer om ugen, og hver fjerde sygeplejerske følger sig i høj eller meget høj grad stresset.
Der skal ske noget
Region Hovedstaden, der driver sygehusene, er lige nu i gang med at se på rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker.
»Alle er indstillet på, at noget skal ske. Mange steder føler sygeplejerskerne ikke, at de kan udføre det arbejde, som de er uddannet til, og søger væk. Den foruroligende udvikling skal vi have bremset,« siger amtskredsformand for sygeplejerskerne i hovedstadsområdet Vibeke West.
Sygeplejedirektør på Rigshospitalet Helen Bernt Andersen mener, at det både er et ledelses- og samfundsmæssigt anliggende at få problemet løst:
»Langt hen af vejen handler det også om organisering af arbejdet, så unge sygeplejersker ikke står med det store ansvar alene. Føler de sig utrygge over for situationer, søger de til sidst til andre afdelinger eller helt væk,« siger hun.
Regeringen arbejder på at øge optaget på sygeplejeuddannelsen og få flere til at gennemføre.
*For få uddannede – I 2006 var der 295 flere ansøgere med førsteprioritet til sygeplejeskolerne, end der var pladser. Samtidig falder hver tredje studerende fra.
Kilde: Dansk Sygeplejeråd
Der skal uddannes flere sygeplejersker.
Attraktive
arbejdspladser gennem et bedre arbejdsmiljø, bedre karrieremuligheder,
fleksibilitet, ansvar og bedre mulighed for faglig udvikling.
Fastholdelse af seniorer.
Bredere rekrutteringsgrundlag. Flere mænd (mod 3-4 procent i dag) og flere personer med anden etnisk baggrund end dansk.
Sygefraværet skal nedbringes.
Højere løn. Gennemsnitsløn i basisstilling er eksempelvis 20.300 kroner.
Kilde: Dansk Sygeplejeråd
Sygeplejersker havde også travlt for 50 år siden
Sygeplejersker
har altid haft travlt. Men for 50 år siden var det på en lidt anden
måde, mener pensioneret sygeplejerske Grethe Olesen, der mødte på
arbejde på hospitalet for første gang i 1960.
»De unge
i dag klager måske lidt nemmere over, at de er stressede. Det var der
ikke noget, der hed dengang. Oversygeplejersken fortalte dig, hvad du
skulle gøre. Og så gjorde du det,« siger hun.
Ifølge
Grethe Olesen mangler nutidens sygeplejersker også lidt gåpåmod til det
praktiske arbejde, mens de er bedre til at kommunikere med patienterne,
end sygeplejersker var før i tiden.