Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 23. aug. 2010, kl. 16:44
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Den private sektor vil indgå i et samarbejde med den offentlige sektor. Det siger DI i dag.
Den private sektor vil indgå i et samarbejde med den offentlige sektor. Det siger DI i dag. (Foto: Carsten Lauridsen / POLFOTO)

Sygehusaftale kan koste staten dyrt

Samarbejdet mellem sygehusene og det private erhvervsliv er langt fra risikofrit, vurderer ekspert.

Dansk Industri har meldt ud, at det private erhvervsliv gerne vil investere i de danske sygehuse og dele erfaringer og viden.

Men risikoen lurer, hvis økonomien krakker, vurderer Carsten Greve, der er professor ved International Center for Business and Politics ved Copenhagen Business School (CBS).

"For to år siden ville alle have sagt: "Det her er vejen frem". Der er opstået lidt mere usikkerhed efter finanskrisen. Hvor meget kan det private investere, og hvor meget kan det offentlige gøre sig afhængig af den private sektor?," siger Carsten Greve til Newspaq.

Vender man blikket ud mod andre lande, ser man lignende samarbejder i Australien og Storbritannien. Samarbejdet i England har dog vist sig ikke at været problemfrit.

"Der har været problemer med finansieringen de seneste år. Det private har stillet i udsigt, at man ville finansiere nogle aktiviteter, som man ikke mere har midlerne til, og nu er staten i England nødt til at gå ind og overtage nogle af projekterne. Det er den risiko, der er ved modellen," siger Carsten Greve.

Uanset hvor intensivt samarbejdet skal være, og om det private skal være med til at tilrettelægge operationer eller blot investere, lægger Carsten Greve vægt på, at det kræver planlægning.

"Forberedelsen gælder både aftaler på kontraktniveau, forventningsniveau, men også på samarbejdsniveau. Det handler om projektorganisering. Hvis man bare kaster sig ud i det og først tænker på nogle af de her ting bagefter, så går det typisk galt," siger han.

Udmeldingen fra Dansk Industri kommer få måneder før, regeringen skal fordele 15 milliarder fra en pulje på 40 milliarder kroner til 20 nybyggede og moderniserede hospitaler.

Regeringen ville som udgangspunkt afsætte 80-90 milliarder kroner, men den har haft svært ved at finde pengene.

26.08-2010 | 00:49 af Torben Jensen
Det danske hospitalvæsen må være et fint objekt at overtage,investere og tjene penge på.
Når nu staten ikke har råd tll det,så hvorfor ikke?
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.