Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Sydpolen smelter - danske kyster truet

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Isen på Antarktis smelter lige så hurtigt som Grønlands indlandsis. Det kan give havstigninger på to en halv meter, advarer forskere fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA.

20. jan. 2008 kl. 09:42 Ulla Gunge Hansen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Ulla Gunge Hansen
2006 - Nyhedsavisen, redaktør Job & Uddannelse
2005-2006 - Projektleder i Barfod Kommunikation
2003 - Morgenavisen Jyllands-Posten
2002 - Skribent for Youropa - et website for unge om EU, som Dagbladet Information og DUF står bag ...

Hidtil har forskerne ikke troet, at det ville ske. Men ismasserne på det frysende kontinent Antarktis ser nu ud til at smelte i alarmerende hast, skriver Politiken.

Ti-årige satellitmålinger foretaget af det amerikanske rumfartsagentur NASA viser, at kontinentet svinder ind år for år.

Alene i 2006 mistede Sydpolen 192 milliarder ton is til det omkringliggende hav og bidrog dermed til de globale havstigninger.

- Der er ingen tvivl om, at Antarktis alt i alt nu mister is hvert eneste år. Og hvert år mister det mere og mere, siger Eric Rignot, seniorforsker ved NASA og hovedforfatter til den videnskabelige undersøgelse i Nature Geoscience, som lige er blevet offentliggjort.

Forskere har indtil nu ment, at det meste af Antarktis var så koldt, at isen ikke ville bidrage til havstigninger. Men NASA s resultater viser, at FN s forudsigelser af havstigninger på 59 centimeter i år 2100 formentlig er alt for forsigtige.

Havene stiger  

Kloden står snarere over for at skulle håndtere havstigninger på hele to en halv meter. En meter fra Grønlandsisen, en fra Antarktis og en halv meter fra forskellige smeltende gletsjere.

Formanden for FN s klimapanel, Rajendra Pachauri, har på et møde i Oslo forleden da også erkendt, at panelets forudsigelser er for forsigtige, og at der vil være tale om en havstigning på flere meter, hvis begge polers iskapper smelter.

Alarmerende udvikling

Senioforsker Shfaqat Abbas Khan, der har stået i spidsen for danske undersøgelser af isen på Grønland, kalder de nye resultater fra Sydpolen for alarmerende .

- Det, som vi længe har observveret i Grønland - nemlig at gletsjerne løber hurtigere ned mod vandet end tidligere og dermed øger vandstanden - ser vi nu også ske i Antarktis, siger han til Politiken.

Havstigningen vil betyde, at lavtliggende kystområder, også i Damark, ikke længere vil kunne bebos. Og at verden vil opleve hundrede millioner af klimaflygtninge omfattende oversvømmelser, større risiko for flodbølger og forurenet drikkevand.

Eric Rignot fra NASA understreger, at det stadig er muligt at ændre den alarmerende udvikling.

- Hvis situationen ændrer sig - og det kan den - så kan vi måske holde stigningen under en meter, siger han ifølge Politiken.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
20.01-2008 | 10:13 af Carsten Thrane
det er måske allerede for sent, at gøre noget

Måske skal vi satse på at bygge dæmninger fremfor vindmøller
 
 
20.01-2008 | 10:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.01-2008 | 10:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.01-2008 | 10:37 af egon legaard
indkald dog Lomborg ! Han har sikkert en knaldgod bortforklaring !
 
 
20.01-2008 | 11:26 af Carllor
Mærkelig artikel.

Hvis jeg fylder en flaske med vand og lægge det i fryseren, så springer flasken, fordi is fylder mere end vand.

Så i min regnebog, bør vandstanden falde, hvis isen smelter.
 
20.01-2008 | 11:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.01-2008 | 12:13 af Torben Andersen
@Carlior

Det har sin rigtighed at is fylder mere end vand, men det vi taler om, er vand der er bundet i form af is, og ligger over havniveauet. Derfor vil vandstanden i verdenshavene stige når mere og mere is fra Antarktis og Grønland smelter.
 
20.01-2008 | 13:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.01-2008 | 14:24 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.01-2008 | 14:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.01-2008 | 14:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.01-2008 | 15:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.01-2008 | 15:35 af Finn Pedersen
@Torben Andersen

Det kommer meget an på om isen ligger på kontinentsoklen, altså er landfast, eller ligger i havet.

I havet, selvom den er over vandniveauet, udgør den en vægtfylde, som vil udligne vandstanden hvis den smelter, ligesom isen i drinken, når den er smeltet er der ingen forskel.

Derfor tror jeg det er svært at sige hvor meget havene vil stige, da man ikke med 100% sikkerhed ved hvor meget is der er landfast eller hvor meget der i forvejen ligger i havene, men ellers er det da skræmmende udsigter.

V/H Finn
 
 
20.01-2008 | 19:15 af Erik Willumsgaard
Al isen på Nordpolen kan smelte uden, at vandet stiger så meget som en mikrometer. Men når al verdens is på land, over havoverfladen, alverdens gletschere, Grønlands indlandis samt isen på Sydpolen smelter, ja så bliver der trængsel på Himmelbjerget, Rytterknægten og Ejer Bavnehøj!

Men vores regering vil hverken bygge vindmøller eller dæmninger, men motorveje!!!!
 
 
21.01-2008 | 03:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.01-2008 | 03:25 af Erik Willumsgaard
@Moster Fie

Nu bor jeg på fjerde sal med søudsigt over Skt. Jørgens Sø, men den bliver jo nok til en del af Øresund til den tid, ja og så får jeg også havudsigt.

Gad vide om man kan belåne den allerede nu?
 
 
21.01-2008 | 10:55 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.01-2008 | 20:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.01-2008 | 23:51 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.01-2008 | 23:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.01-2008 | 10:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites