Når du som smartphone-bruger vil forkæle din telefon med ny ringetone, spil eller program, risikerer du at blive taget godt og grundigt ved næsen.

Flere programudbydere skjuler nemlig ekstraregninger i betingelserne for download af deres produkter.

Dermed bliver forbrugerne imod forventning faktureret for et køb, de troede var omkostningsfrit.

Danske teleselskaber får flere henvendelser fra kunder, som ikke kan forstå, hvorfor de er blevet tilmeldt et abonnement eller er blevet trukket penge for noget, de ikke ved, hvad er. En af de personer er Pia Vander. En dag fik hun en mystisk besked på sin iPhone.

"Ud af det blå kom der en sms, hvor der blev takket for mit abonnement på Fulltrack, noget som jeg ikke aner, hvad er. I sms' en stod, at jeg var blevet trukket 45 kroner," forklarer hun.

Pia Vander afmeldte abonnementet med det samme og kontaktede sit teleselskab Telia.

Telia betalte de 45 kroner, som Pia Vander var blevet trukket. Tilfælde som dette hører langt fra til sjældenhederne, og teleselskaberne må ofte betale kundernes mystiske ekstraregninger på op til flere hundrede kroner.

"Fra tid til anden oplever vi kunder, der kontakter os, fordi de er blevet faktureret for noget de ikke ved hvad er," siger Jesper Korskov, der er direktør for produkt og marketing i Telia.

Også i TDC er man bekendt med problemet. Her har man set det nødvendigt at stoppe samarbejdet med nogle af applikationsudbyderne.

" Det er et problem, der irriterer os rigtig meget. Det har jo omkostninger for os som virksomhed, når kunderne ikke kan føle sig trykke," siger Jakob Lind, der er projektchef hos TDC.

Man risikerer at hoppe i fuskefirmaernes fælde, når man oplyser sit telefonnummer til internetsider, der tilbyder programmer til telefonen. Siderne beder dig typisk udfylde data som navn og adresse, men altså også telefonnummer - nummeret bruger de til at fakturere et beløb på den mobilregning, der er tilknyttet til telefonnummeret, selvom det ikke fremgår af internetsiden, at programmet koster penge. Er man bruger af iPhone og benytter man sig af App Store til at hente programmer, skal man
ikke være nervøs. Teleselskaberne oplyser, at App Store er helt og aldeles sikkert.

Men mens teleselskaber forsøger at få bugt med fuskefirmaerne, udvikler firmaerne nye og lumske metoder, hvorpå de kan få penge ud af kundernes lommer.

" Vi har fået henvendelser fra kunder, der oplever, at de ved et tryk på et reklamebanner, som dukker op på det spil, de har downloadet, automatisk bliver tilmeldt et abonnement," siger Jacob Lind og forklarer, at man skal lade være med at downloade applikationerne, hvis betingelserne virker uklare.

Problemet skal løses, og man kan ikke nøjes med at give bøder på 3.000 til 6.000 kr.. Det mener
Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht.

" I de her sager er det klart, at man skal gå efter bagmændene, og en bøde på nogle tusinde kroner er altså ikke nok. Jeg mener, at en bøde skal stå mål med det, som den pågældende udbyder potentielt kan tjene på det," siger han og foreslår, at teleselskaberne laver en certificeringsordning af programudbyderne.

Men der er også behov for en langsigtet løsning, og her vil Benny Engelbrecht have EU på banen.

" Vi kan ikke komme uden om, at mange af de her udbydere er internationale. Derfor ville det være
oplagt at få en langsigtet løsning, hvor man på europæisk niveau får opsat en række spilleregler for applikations-udbyderne," forklarer han.

Benny Engelbrecht vil nu tage sagen op med økonomi- og erhvervsminsteren.