Mens danske landmænd ligger og roder med giftig gødning og gylle, sidder svenskerne og nyder udsigten og indånder litervis af frisk svensk skovduft. Og mens danskerne investerer sparepengene i alkoholproducenter, støtter svenskerne alskens bæredygtige virksomheder.
Igen må vi konstatere: svenskerne er bedre mennesker, end vi er.
Slå for eksempel op i Nordisk Statistisk Årbog og tag vores forhold til miljøet. Her er der flere beviser:
Jo mere CO2, vi udleder, jo mere bidrager vi til den globale opvarmning – hver dansker står for 12 tons om året, mens svenskerne kan nøjes med 8 tons.
Jo mere ammoniak, vi udleder, jo ringere bliver vores vandmiljø i søer og åer – Danmark står for to kilo om året per indbygger, Sverige for det halve.
Jo flere pesticider, vi udleder, jo mere siver ned i grundvandet og forgifter vores drikkevand – danskeren er skyld i 3,2 tons om året, svenskeren i 1,5 tons.
Og man kunne blive ved: Svenskerne udleder færre giftige NOx-partikler fra deres dieselbiler, du kan tage en grøn taxi i Stockholm, og de har en større andel af fredet natur af landets samlede areal.
Danmark er igen til grin i sammenligningen med vor blågule storebror. Kun Sverige kan finde ud af at værne om naturen.
Men hvorfor er det nu sådan? Skal svaret findes i den svenske natur eller i det svenske sind?
»Sverige er født med flere naturressourcer end Danmark. Men jeg tror også, at de har en større lydhørhed i befolkningen over for gode råd om miljø, natur og sundhed. Danskerne er lidt mere antiautoritære, de vil hellere bestemme selv,« siger formanden for Økologisk Råd, Christian Ege, men tilføjer dog, at danskerne også gør mange gode ting for økologien.
Men det handler også om et medfødt talent, mener direktør Anders Larsen fra Institut for Miljøvurdering.
»Det er den svenske vandkraft. Halvdelen af deres energibehov kommer fra vandmøller og dæmninger. Den luksus har vi ganske enkelt ikke i Danmark, og derfor er vi nødt til at udlede noget mere CO2.«
Og der er mange flere svenske triumfer at misunde. Mens svenskerne hver lørdag spadserer til møbelgiganten Ikea med fruen og børnene og køber lækkert design, lader vi en lidt overvægtig butiksdame byde os velkommen i Bilka. Sådan Danmark!
Christian Ege fra det Økologiske Råd har også lagt mærke til, hvordan vi køber ind:
»Danmark har været hårdt ramt af discountfeberen. Vi har i lang tid villet have det billigste af det billigste,? siger han og tilføjer, at det ser ud til at vende nu – for eksempel vil flere gerne betale for økologiske varer.
Og det ville da virkelig også være på tide, hvis det vender. Tallene fra 2006 lyver nemlig ikke: Svenskerne drikker mere mælk, spiser mere frugt og flere kartofler end danskerne.
Men ét er miljø og natur. Noget andet er hardcore cash og lysten til at gøre noget godt for verden.
Også her tager de blågule guldet. Svenskerne lagde sidste år i alt 19 milliarder kroner i såkaldt etiske fonde, der investerer i bæredygtige virksomheder i stedet for cigaret- og våbenindustrien.
Danskerne kom end ikke op på en enkelt lille milliard.
Spørger man bankerne, er ærligheden hudløs:
»Etiske investeringer har ingen interesse,« lød det for eksempel fra investeringschef Kaj Lindberg fra Lån & Spar Bank, da bladet Global Økologi tidligere på året spurgte ham, om banken havde en fast politik på området.
Men hvorfor har etiske investeringer ikke fået fat i Danmark, når det går så godt i Sverige? Jeg spørger lektor Steen Valentin fra Handelshøjskolen.
»Der mangler smæk i bolledejen i den danske debat. Fortalerne for etisk investering har været alt for langt tilbage i skoene og har hele tiden sagt, at der ikke var nogen efterspørgsel. Men det er jo den, man skal skabe, ligesom man har gjort i Sverige.«
Hvad gjorde man der?
»I Sverige er kirken meget stærkere, og den har talt meget for etik i investeringerne. Men man har måske også haft et tydeligere skurkebillede af våbenproducenter, som man for enhver pris ville undgå, når man investerede sine penge,« lyder buddet fra Steen Valentin.
Så klart kan det altså fastslås: Det er pænere, venligere og bedre mennesker, der bor på den anden side af Sundet.
Svenskerne udleder halvt så meget CO2 som danskerne. De forurener ikke
drikkevandt nær så meget, og de drikker mere mælk og spiser flere
kartofler. Og så investerer de næsten alle deres penge i etiske
virksomheder, hvorimod danskerne køber våbenaktier.