Nye vind-job er i fare for at ende på den forkerte side af den dansk-svenske grænse.
Når Østersøen om fem år skal lægge havbund til over 100 møller ved Kriegers Flak, vil der være en base på land - en landterminal - hvorfra møllerne skal skibes ud og senere vedligeholdes.
Under og efter projektet vil landterminalen være arbejdsplads for en del af de 10.000 personer, der skal til for at gøre en havmøllepark til virkelighed.
Selvom det er den danske stat, der betaler regningen, er det dog langt fra sikkert, at det ender med et kryds på danmarkskortet, når landterminalen skal placeres.
En ekspert, der lige nu leder opførelsen af en lignende havmøllepark ved Anholt, vurderer, at Ystad Havn i Sverige er det bedste bud på en landterminal.
Danske havne er for små
"Ystad Havn er en moderne havn, der ligger centralt. Havnen har kapaciteten og kan rumme de enorme elementer, havmøllerne består af," siger Mads Tarp, der er såkaldt site manager for det rådgivende ingeniørfirma MT Højgaard.
Han uddyber:
"Infrastrukturen er egnet til tung transport og sejlads. I mine øjne er Ystad derfor den bedst egnede havn."
Mads Tarp mener ikke, at de danske havne langs Østersøen - København, Køge, Vordingborg, Gedser og Nakskov - er diskvalificerede på forhånd. De er bare mindre egnede.
EU forhindrer eneret
Han kender havnene, fordi han har arbejdet som skibsfører, før han blev site manager ved Anholt.
Dertil kommer, at den danske stat ikke bare kan diktere, at landterminalen skal ligge på dansk jord. Det forhindrer EUs regler om fri konkurrence.
Der er med andre ord en reel fare for, at en del af de 10.000 grønne arbejdspladser, som partierne bag energiforliget - alle Folketingets partier bortset fra Liberal Alliance - har pralet med, vil blive færre eller gå tabt.
Avisen.dk har talt med en stribe kilder i både vindindustrien og havnebranchen, men fordi havmølleparken ved Kriegers Flak endnu ikke er i udbud, afviser mange at udtale sig.
Job ender hinsidan
Der er til gengæld ingen tvivl om konsekvenserne for de arbejdsløse danske elektrikere, svejsere og malere, hvis site manageren fra MT Højgaard får ret i sin forudsigelse.
"Hvis Ystad bliver udpeget som landterminal, så vil det helt klart få negative konsekvenser for den danske beskæftigelseseffekt," siger cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.
Selvom Øresundsbroen har reduceret transporttiden mellem Danmark og Sverige, mener han, at svenskerne vil løbe med de fleste job.
"Vores medlemmer er mobile - vi har for eksempel flere, der arbejder i den norske offshore industri - men det vil unægtelig give færre danske job, hvis vindmøllerne skal udskibes og vedligeholdes fra en svensk havn," lyder det fra cheføkonomen.
En lille investering
Site manager Mads Tarp har lige nu Grenaa Havn som arbejdsplads. Det er herfra tårne og turbiner bliver fragtet ud til parken i Kattegat.
"Det koster enorme summer at gøre en mindre havn egnet til opbevaring og fragt af havmøller. Hele vinteren har maskiner kørt rundt her på havnen for at planere, og det er altså ikke gratis. En vindmøllevinge skal ligge på et plant underlag, så vingen ikke tager skade," forklarer Mads Tarp fra MT Højgaard.
I Grenaa er havnen blevet udvidet to gange. De to udvidelser har tilsammen kostet 250 millioner kroner.
"I Ystad ville investeringen være relativt lille, fordi havnen allerede er gearet til færgetransport med ruter til Bornholm og Polen," siger han.
Konkurrence fra uventet kant
En sidste ting, som havnene vil blive målt på, er vejen til og fra vandet.
"Projektet ved Anholt har haft problemer, fordi færdselspolitiet ikke vil tillade, at de store mølletårne bliver kørt tværs over Djursland. Tårnene skal derfor udskibes fra Horsens Havn," siger Mads Tarp, der er site manager ved Anholt, indtil den 88 km2 store park er i drift i 2013.
Udbudsrunden vedrørende havmølleparken i Østersøen kan meget vel komme til at vare i to år, fordi staten vil i dialog med dem, der byder.
Og noget tyder på, at Ystad får konkurrence fra uventet kant.
"Når DONG har rejst den sidste mølle ved Anholt, får vi mange kvadratmeter fri havn igen. Vores havnebassin alene er på størrelse med 40 fodboldbaner. Selvfølgelig vil vi forsøge at blive landterminal igen," oplyser Henning Laursen, der er administrerende direktør for Grenaa Havn.