Svage ledige får aldrig et arbejde

(Opdateret kl. 14.18) 

Kommunerne bruger masser af tid og penge på at få svage ledige - psykisk syge, misbrugere og indvandrere - ud på arbejdsmarkedet. Men det kommer de næppe.

Det tvivler sagsbehandlerne, der skal hjælpe de svage ledige i aktivering, i hvert fald selv stærkt på.

- Mange sagbehandlere giver udtryk for, at det er dybt problematisk, fuldstændig ørkesløst at slæbe disse mennesker gennem det ene aktiveringsforløb efter det andet. Men de gør det alligevel, fordi de ikke på forhånd kan se på folk, hvem der vil klare sig. Og så er sagsbehandlerne bare nødt til at følge lovgivningen, der er ensrettet mod arbejdsmarkedet, siger Pernille Hohnen, seniorforsker i Socialforskningsinstituttet (SFI).

Her har man gennemført en omfattende undersøgelse i seks ud af 25 udvalgte kommuner, hvor sagsbehandlerne er blevet interviewet om de svage lediges fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet.

Vurderingen er, at kun 10 til 40 procent ville kunne få et arbejde, ordinært eller støttet.

- Det er helt klart et dilemma, men i øjeblikket har sagbehandlerne ikke redskaberne til at løse det. Og de har selvfølgelig heller ikke bare lyst til bare at opgive folk, forklarer Pernille Hohnen.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, mener, at kommunerne alt for ofte vælger for billige løsninger.

- Hvis mennesker overhovedet ikke har en jordisk chance for at bestride et arbejde, så skal man selvfølgelig overveje førtidspension. Men det er usympatisk bare at give op. Min pointe er, at det her ofte handler om, at kommunerne tænker kortsigtet og fravælger de dyre håndholdte aktveringsforløb til fordel for billig masseaktivering, hvor sagsbehandlerne ikke har ret mange individuelle redskaber at gøre godt med, siger Thomas Adelskov.

NYHEDSBREV

 

Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!

Tilmeld

Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.