Det kan godt være, at hjernegymnastik er sundt for bogorme, men helt sundt er det nu ikke at gå i folkeskolen.
I hvert fald har Arbejdstilsynet givet en sur eller meget sur smiley til 69,9 procent af de 337 undersøgte skoler, skriver B.T.
- Det ser meget skidt ud, siger formand for Branchemiljørådet for undervisning og forskning, Henrik Billehøj, til avisen.
Han mener ikke, at kommunerne har gjort nok for at vedligeholde bygningerne.
Selvom Arbejdstilsynet kontrollerer miljøet for lærerne, så berører det dårlige miljø også børnene.
Undersøgelsen viser, at skolernes største problem er skimmelsvamp, kulde, varme og træk.