Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 17. aug. 2009, kl. 07:57
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Lækkert og sundt ser det ud. Men pas på, du ikke spiser for meget!
 Foto: colourbox.com
Lækkert og sundt ser det ud. Men pas på, du ikke spiser for meget! Foto: colourbox.com ()

Sunde kantiner gør dig overvægtig

Du risikerer at tage fem kilo på, når du slår dig løs i kantinebuffeten til frokost, advarer diætist.

Maven knurrer, og du begiver dig sulten mod den store, lækre buffet i kantinen.

Buffetten bugner af lækre salater, lune retter, brød og frugt.

Men pas på! Selv om du måske synes, du spiser sundt, kan buffetten i kantinen faktisk være decideret usund og gøre dig overvægtig. Alene af den grund, at du simpelthen kommer for meget på tallerkenen.

"Der er en rigtig stor tendens til, at folk tager for meget i buffeten," siger Maiken Beck, der er klinisk diætist ved Diætistklinikken i Hellerup og desuden er en aktiv foredragsholder i det danske erhvervsliv.

"Tidligere havde man fire halve stykker rugbrød med i madpakken, men nu spiser man i stedet, hvad der svarer til en stor portion aftensmad til frokost. Hvis man går fra almindelig rugbrødsmadpakke til en arbejdsplads, der har buffet, tager man ofte fem kilo på i løbet af de første to-tre måneder," siger hun.

Anne Dahl Lassen er cand. brom. ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet og har forsket i udbuddet hos de danske arbejdspladsers kantine-buffeter. Hun er også opmærksom på, at der bliver gået til den ved buffetten.

"Generelt er der heldigvis kommet mere fokus på sundhed, og mange kantiner tænker da også over, hvad de serverer. Men vores undersøgelser viser også, at der et stykke vej endnu. Jeg ser gerne, at man går lidt længere og siger, at udbuddet helt generelt kun er sundt, så de ansatte ikke selv skal tænke over, hvad de tager," siger hun.

Når du står ved buffetten, skal du huske at mærke efter, hvor sulten du egentlig er. Ellers kan det gå galt, mener diætist Maiken Beck.

"Rigtig mange arbejdspladser arbejder med sunde tiltag og sund buffet, og det er supergodt. Men hvis der ikke samtidig er et redskab, der fortæller, hvor meget man skal tage, tager vi helt naturligt for meget, fordi det er lækkert," siger hun.

Og vender man først mavesækken til at spise mere, vil den blive ved med at have mere og mere.

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 44,4 procent af den voksne befolkning er enten moderat eller svært overvægtig.

Her kan den ellers sunde buffet have en indflydelse.

Anne Dahl Lassen fra Fødevareinstituttet mener, at man kan komme tendensen til at overspise i forkøbet ved eksempelvis at skifte de store middagstallerkener ud med mindre frokosttallerkener - og tage udbuddet af mad op til overvejelse.

"En mulighed er at skære ned på udbuddet. Det er bedre, at kantinerne koncentrerer sig om færre retter mad, der så til gengæld er ernæringsmæssigt gode og uden for højt energiindhold," siger hun.

17.08-2009 | 08:07 af gitte rasmussen
Anbefalet
 
17.08-2009 | 08:30 af Carsten Svendsen
gitte, hvilket - sunde kantiner eller overvægt? :o)
17.08-2009 | 08:34 af gitte rasmussen
:O) Sunde kantiner :O)
 
17.08-2009 | 09:06 af Philip Nunnegaard
De kan gøre ligesom hos os. Først serverede de mad der var alt andet end friskt til os på natholdet. Det gjorde at man mistede appetitten ved bare at kigge i deres montrer med vindtør mad.
Da kunderne så forsvandt, lukkede de biksen kl. 21:30, altså før vi mødte på arbejde.

I øvrigt tankevækkende at maden var milevidt bedre om dagen (hvor cheferne er på arbejde) end om aftenen og natten hvor vi andre var på arbejde.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.