Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Studerende får garanti for bolig

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Fra næste år garanterer politikerne i Århus, at nye studerende kan få tag over hovedet, når de kommer til byen for at læse.

18. juni 2008 kl. 07:51 sawe
Del på Facebook

Slut med at overnatte i et utæt telt bag forbrændingsanstalten i Lisbjerg eller sove på en hullet sofa hos en fjern slægtning.

Borgmesteren og byens fem rådmænd har netop godkendt et forslag, der betyder, at alle, der kommer til Århus for at studere, er garanteret en ungdomsbolig i byen fra studiestarten 2009.

»Det er helt afgørende, at vi sender et signal til alle, der skal vælge, hvor studietiden skal bruges, om, at de kan være sikre på et sted at bo, hvis de vælger Århus,« mener Kristian Würtz (S), medlem af Teknisk Udvalg.

Fremtidssikring nu

Studiestarten i september sidste år har været det første år uden en egentlig ungdomsboliggaranti for nye studerende i Århus. Men selvom det ifølge Kristian Würtz er kollegiekontorets erfaring, at ventetiden på en ungdomsbolig ikke er blevet længere det seneste år, så er der stadig grund til at fremtidssikre, mener han.

10.000 flere studerende

»Vi forventer, at der kommer 10.000 flere studerende de kommende 10 år, som der selvfølgelig skal være plads til. Derudover er der en væsentlig pointe i at vise kommende studerende, at Århus er en attraktiv studieby. For eksempel kunne det være en spændende tanke at lave kollegiebyggeri på havnen,« siger han.

Nu skal sagen omkring byrådet, før boliggarantien endeligt kan godkendes, men allerede nu er også Venstres Laura Hay meget begejstret.

»For at kunne tiltrække de dygtigste studerende og leve op til målsætningen om at være Danmarks bedste studieby, er det helt nødvendigt, at de studerende som minimum har et sted at være, så vi mener, at det er den helt rigtige vej at gå,« siger hun.

Det vil koste cirka 150.000 kroner om året at genindføre garantien. De skal findes i efterårets budgetbehandlinger.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites