Stressbranchen har en tendens til at gøre os bange for vores egen krop og de reaktioner, kroppen kommer med.

Sådan lyder udmeldingen fra ph.d. og speciallæge i psykiatri Marianne Breds Geoffroy. Hun har netop udgivet bogen Hvem får stress ¿ og hvorfor? på Børsen Forlag og vurderer, at stresskurser og meget af den information, som medierne flyder over med om stress, kan få folk til at udvikle sig til noget nær hypokondere, fordi de får at vide, at man hele tiden skal lytte til kroppens signaler, da den fortæller dig, hvis der er noget galt.

Psykiateren har sågar i sin private praksis mødt erhvervsledere og ansatte, som har været urolige og angste for at få stress. En uro, der i nogle tilfælde har været udløst af stressguruer/foredragsholdere, som de har været på kursus med.

Foredragsholderes udtalelser om, hvor farligt det er at have stress, og at man i sidste ende kan dø af stress, kan således i sig selv være angstprovokerende.

»Der findes en parallel behandlerverden, hvor alt kaldes stress uden hensyntagen til den viden, der findes i lægeverdenen og psykiatrien om betydningen af menneskers psyke i samspillet med kropslige symptomer,« skriver Marianne Breds Geoffroy.

Kan være så meget andet

Tit er der andre diagnoser end stress, der er mere relevante, og det er vigtigt at få den korrekte diagnose fra starten. Ellers vil det føles som endnu et nederlag, hvis man søger behandling, for blot at opleve at behandlingen ikke virker, fordi diagnosen var forkert til at begynde med.

»Hvis man for eksempel har haft perioder med angstsymptomer tidligere i livet, kan det, man oplever som stress, være en opblussen af ens angstlidelse, og almindelig stressrådgivning vil være formålsløs,« forklarer Marianne Breds Geoffroy.

Det, der forbindes med stress, kan ofte være fysiske lidelser såsom stofskiftesygdomme, vitamin- eller jernmangel eller et for stort forbrug af alkohol.

Ligesom et bredt spektrum af angstlidelser kan minde påfaldende om stress.