Sommerferien er højsæson for stress.
Flere fagforeninger beretter om stigende stress blandt deres medlemmer før og efter ferien, skriver Politiken.
Djøf, der bl.a. organiserer økonomer og jurister, har registreret 200 samtaler om emnet fra begyndelsen af juni til midten af august.
- Det er bemærkelsesværdigt, at så mange henvender sig i denne periode. Det viser, at mange bruger ferien til at reflektere over, hvordan de trives på arbejde. Jo tættere, man kommer på jobstart, jo mere vender tendenser som søvnproblemer og nervøsitet tilbage, siger chefkonsulent i Djøf, Bodil Gavnholt til Politiken.
Samme toner lyder fra Dansk Magisterforening.
Her kalder arbejdsmiljøkonsulent Per Grønne ligefrem ferien for "højsæson for stresshenvendelser. Han mener, at mange ansatte stiller for store forventninger til ferien.
- Rigtig mange skubber problemerne til ferien. Men der vil vi også gerne både bygge sommerhus, løbe en maraton og så i øvrigt få det mentalt mentalt. Nogle går ned, fordi ferien simpelthen ikke har hjulpet med alt det, man har forventet, siger han til avisen.