Livstruede hjertepatienter. Ældre, der risikerer at blive syge, hvis de ikke kommer ud af sengen. Risiko for misdannelse af ufødte fostre.
Risikoen for at stå med patienter, ældre og gravide i den situation har fået ikke kun landets jordmødre men også sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og bioanalytikere til at udvide nødberedskabet under strejken. I praksis betyder det, at de ansatte flere steder fuldt og helt har genoptaget arbejdet.
Risikerer at blive syge
»Ligesom jordemødrene har vi måttet udvide nødberedskabet. Hver dag vurderer man ude i landet, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at fortsætte som hidtil, eller om der er ældre eller patienter, som bliver udsat for nød og omsorgsvigt,« siger Karen Stæhr, sektorformand for social- og sundhedssektoren.
Hun fortæller, at det for eksempel kan dreje sig om ældre borgere, som enten vil få tryksår eller risikerer at blive syge og dårligt gående, hvis de ikke kommer ud af sengen eller får et bad.
»Hvis de ikke får hjælp, er der en enorm risiko for, at de ældre eller patienterne bliver mere syge,« siger hun.
Også lægerne mener, at jo længere strejken varer, des mere nødvendigt bliver det med udvidet nødberedskab.
»Vi mener, at man skal have et nødberedskab, der er så stort, at man ikke tager patienten som gidsel,« siger formanden for lægeforeningen Jens Winther Jensen.
De andre strejkende faggrupper udvider også nødberedskabet dag for dag.
»Vi har helt klart flere i arbejde nu end for 14 dage siden. Der kan være symptomer, der i begyndelsen af strejken ikke så alvorlige ud, men som er blevet det i mellemtiden,« siger Charlotte Graungaard Bech, der er formanden for Foreningen af Radiografer, som står for røntgenbilleder og skanninger på landets hospitaler.
Strejken fortsætter
Samme toner lyder fra blandt andre Danske Bioanalytikere og Dansk Sygeplejeråd.
»Det kan for eksempel være hjertepatienter, som skal tilses i ambulatorier. Der er stor forskel på at vente to dage og 14 dage uden tilsyn,« siger Dorthe Stenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
Alle understreger dog, at det udvidede nødberedskab på ingen måde skal ses som et udtryk for, at strejken er ved at ebbe ud, men som et udtryk for det ansvar, de føler over for deres patienter og klienter.
»Det handler slet, slet ikke om, at vi er på vej ud af strejken, men derimod om vores medlemmers samvittighed og det ansvar, vi føler over for vores ældre og patienter,« siger Karen Stæhr fra social- og sundhedssektoren.
Sygeplejersker, social- og
sundhedsansatte, radiografer, pædagogmedhjælpere og flere andre
offentligt ansatte vil have en lønstigning på 15 procent.
Arbejdsgiverne vil kun give 12,8 procent, hvilket svarer til mellem 1.900 og godt 4.000 kroner om måneden.
Under strejken må personalet kun udføre arbejde, der er livsvigtigt eller påkrævet.
Mange hospitaler og plejehjem kører med nødberedskab, som er det antal ansatte, der er fagligt forsvarligt.