Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Støjberg: Syge skal ikke rådigheds-vurderes

Start et spil på Spigo.dk
Spil

- og det skal være lettere at komme i A-kasse. Støjberg klar med bøvl-pakke, der bliver offentliggjort onsdag.

11. jan. 2011 kl. 22:45 Elisabet Svane
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg, (V), er nu klar med første del af sin 'bøvl'-pakke, hvor hun starter oprydningen i arbejdsmarkedets regeljungle.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg, (V), er nu klar med første del af sin 'bøvl'-pakke, hvor hun starter oprydningen i arbejdsmarkedets regeljungle. Foto: Scanpix/Per Gudmann
Del på Facebook

Syge ledige skal ikke længere rådigheds-vurderes af deres A-kasse. Og alle skal kunne blive optaget i en A-kasse, hvis de vil.

Hele Bøvl-pakken

Det er nogle af de elementer i beskæftigelsesminister Inger Støjbergs, (V), længe ventede 'bøvl'-pakke, som onsdag offentliggøres på ministeriets hjemmeside.

Avisen.dk kan allerede nu løfte sløret for nogle af elementerne på A-kasseområdet.

Stop for rådighedsvurdering

I dag skal ledige, der to gange har meldt sig syge til samtaler med A-kassen, rådighedsvurderes påny. Det bliver stoppet nu.

Er der tvivl om rådighed, skal A-kassen som altid rådigheds-vurdere - men det skal ikke ske på baggrund af en sygemelding.

En anden ændring betyder, at man ikke længere behøver at have haft lønnet arbejde for at blive optaget i en tværfaglig A-kasse.

Lettere for medhjælpende ægtefæller

Man kan bare blive optaget - til gengæld skal man fortsat have haft arbejde for at kunne få dagpenge.

Det skal også være lettere for medhjælpende ægtefæller at få dagpenge. Fremfor de kontroller, der er i dag, skal ægtefællerne fremover underskrive en tro-og-love-erklæring og så kan ægtefællen få dagpenge.

Der skal ske en del digitalisering, så ledige slipper - f.eks. skal ledige fremover kun melde ferie til Jobnet, som så giver A-kassen besked.

Pakke med 50 forslag

Det samme gælder, når ledige skal melde sig syge eller raske - det skal også fremover kunne klares via Jobnet, som så melder videre i systemet.

Pakken, som indeholder omkring 50 forskellige forslag til afbureaukratisering, er en udløber af kampagnen 'Væk med bøvlet, Inger', hvor beskæftigelsesministeren bad om gode råd til regelforenkling.

Det var der mange, der gerne ville give og alt i alt fik ministeren omkring 1700 forslag. Dem kogte Støjberg ned til knapt 400, LO svarede med at anerkende de 200 af forslagene - og nu bliver første del af 'operation bøvl' fremlagt.

Glad for engagement

"Det skal træde i kraft hurtigst muligt og så er jeg klar med fase to længere hen på foråret. Det her er en løbende proces," siger Inger Støjberg til Avisen.dk.

"Jeg er utroligt glad for det store engagement, der har været fra jobcentre, A-kasser og helt almindelige mennesker. Og det giver mig et vist gå-på-mod, at også LO har været positive overfor en del af forslagene," fortsætter hun.

 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
12.01-2011 | 08:36 af leif rasmussen
Ministeren forventer taknemmelighed fra de ofre hun er holdt op med at mishandle, hvor dumme tror VKO vælgerne er?
 
12.01-2011 | 10:27 af Kurt A. Nissen
Nu er det spændende om de syge også skal behandles bedre i Jobcentrene og ikke kontroleres i tide og utide, så kan sagsbehandlerne bruge tiden på at hjælpe de syge til en bedre tilværelse.
 
 
12.01-2011 | 13:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.01-2011 | 21:56 af Radio Randers byens lokalradio
Kommentar er blevet slettet.
 
22.01-2011 | 05:30 af Dennis Persson
ha ha ha , her kan man da tale om at hun har selv skabt grundlag ,for at have fast arbejde,først har hun selv indført alle de tåbelige regler ,og nu vil hun så se at få ryddet op i bøvlet ,ja godmorgen økseskaft,hvem er det lige der er arkitekten , hjorten (se den lillle fede ), jeg håber sgu ikke at blå stue vinder valget , så kommer hun nok med en ny agenda ,genindfør bøvlet, hun må have strammet knolden i nakken for hårdt
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites