Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Støjberg lover forårsrengøring

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Avisen.dk erfarer, at beskæftigelsesministeren har planer om at se hele ministeriet efter i sømmene

4. marts 2010 kl. 05:45 Elisabet Svane
Inger Støjberg vil se på regler - men nægter at anerkende at uddannelse er vejen frem for alle arbejdsløse.
Inger Støjberg vil se på regler - men nægter at anerkende at uddannelse er vejen frem for alle arbejdsløse. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt
Del på Facebook

"Om jeg vil kigge på de tunge regler? Ja, det vil jeg gerne."

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg, (V), har givet håndslag på, at hun er klar til at give ministeriets mange og kringlede regler et eftersyn.

Det skete i et samråd med Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, hvor SF's Eigil Andersen fik ministeren til at love at se på reglerne.

Nyt eftersyn i ministeriet

Avisen.dk erfarer, at der rent faktisk er en større operation regelstorm på vej i Beskæftigelsesministeriet, men det vil Inger Støjberg ikke bekræfte. Hun vil kun love det, hun lovede under samrådet - og pointerer kraftigt, at det ikke betyder, at hun vil til at gennemføre SF's politik.

"Noget er politik, og noget er administrativt bøvl," sagde hun efter samrådet - og lod forstå, at det var bøvlet, der skulle ses efter i sømmene.

Konkrete forslag

Beskæftigelsesministeriet gik som det eneste fri, da regeringen i efteråret blæste til regelsanering i alle ministerier. Det er sket før - og det vil ske igen - men lige præcis Beskæftigelsesministeriet har været igennem øvelsen en gang. Nu er Støjberg så klar til anden bølge.

Eigil Andersen kvitterer for ministerens løfte og er allerede klar med tre konkrete forslag, der efter hans mening kan gøres enklere:

Kun et møde

1: Arbejdsløse skal hver tredje måned holde møde med både A-kasse og jobcenter.

"Det burde være nok at møde det ene sted, i dag kommer folk bare og får et kryds," siger Eigil Andersen.

Det kolliderer dog med regeringens planer om, at arbejdsløse skal møde op en gang om måneden, som det fremgår af det nye regeringsgrundlag.

Klik-klak

2: I dag skal alle arbejdsløse en gang om ugen klikke på Jobnet.dk for at vise, at de er jobsøgende. Gør de det ikke, sender Jobcentret et brev, der indkaldes til samtale, og i yderste fald mister den ledige dagpengene.

"Det er enormt bøvlet. Jobcentret burde kunne vurdere, hvem der skal klikke - folk på uddannelse behøver jo ikke," siger Eigil Andersen.

Hul i hovedet

3: Mennesker, der er på arbejdsfordeling, skal søge job i de perioder, de er på dagpenge. Som om de var almindeligt arbejdsløse.

"Men det er de jo ikke. De har en arbejdsgiver og er på fordeling i håbet om at få virksomheden op at køre igen. Derfor er det hul i hovedet, at de skal søge job," siger Eigil Andersen.

Som er klar til at levere flere forslag til ministeren.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
04.03-2010 | 07:49 af Kristian Mortensen
Det kan være at hun ender med at blive helt human
Noget der irritere mig er at det er så afsindig svært at efteruddanne sig samtidigt med at man er i arbejde, ex om aftenen.
Tidligere kunne man ex tage en elinstallatør uddannelse om aftenen samtidigt med at man passede sit arbejde om dagen.
For ca 6 år siden var jeg arbejdsløs og fik lov til på dagpenge at starte på elinstallatøruddannelsen, men gennemførte kun et ½ år, da der dukkede et arbejde op, det tog jeg som man jo skal når man er på dagpenge, men det jeg laver nu har ikke så meget med min oprindelige uddannelse at gøre og derfor diskvalificeres jeg mere og mere i forhold til at søge arbejde indenfor dette og da jeg er midaldrende bliver det vanvittigt svært at få et arbejde igen hvis jeg skulle være uheldig at miste mit arbejde.
Derfor burde det være muligt at kunne deltage i noget aftenundervisning som ex elinstallatør og gøre det færdigt!
 
 
15.03-2010 | 23:37 af Birgith Hyldgaard
Ja Kristian Mortensen du har ret!
Der findes mange tåbelige regler, fordi man laver kasser med rum, hvor man putter mennesker i når de er arbejdsløse og der er ikke rum nok, så man kan komme i det rigtige rum.
Du burde jo have haft lov til at fortsætte og gøre din uddannelse færdig..
Jeg kan kun råde dig og andre til.
Find ud af hvilke parti der har samme mening som du og støt så partiet,ved at stemme på det når tid er.
Du kan også melde dig ind i den partiforening, som har samme mening om dette emne og arbejd for at få ændret på regler og love!
Det er jo sådan, at der skal være nogle der kommer med ideer og foreslag også presser på, for at få dem gennemført.
Vi kan ikke regne med, at de politikere som sidder i Regeringen, selv skal finde frem til de rigtige løsninger.
Det skal være nogen der som dig, der på egen krop, har følt hvad det vil sige, at der ikke er mulighed for at blive tilgodeset.
Vi skal alle give bidrag til, at få et godt og fornuftigt system, som vi allle kan være tilfredse med.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites