Lavprisselskabet Ryanair er kendt som klassens frække dreng. Nu trækker en kalender med 12 af flyselskabets kabineansatte overskrifter.
Normalt må de mandlige passagerer nøjes med at gisne om, hvad der gemmer sig under stewardessernes uniformer . I kalenderen for 2008 kan alle få syn for sagn. De tolv kvinder optræder nemlig kun iført bikini er og i positurer, der nok kan sætte gang i de fleste mænds fantasi.
Det har, ikke overraskende, fået kvindesagsforkæmperne op af stolen. Således retter den spanske forbrugerorganisation FACUA et angreb på Ryanair for at skade kvinders værdighed, oplyser den spanske tv-station Telecinco.
Organisationen kræver, at Ryanair trækker kalenderen tilbage, fordi den præsenterer et stereotypt billede af kvindekønnet .
Ryanair lancerede kalenderen i november. Den sælges på alle selskabets flyvninger og på Ryanairs hjemmeside. Overskuddet går til hjælpeorganisationen Angels Quest, der hjælper handicappede børn.