Af Stine Behrendtzen og Knud Brix, stbe@avisen.dk

Han har været på mission i Kroatien, Bosnien, Kosovo og Makedonien. I marts pakkede overkonstabel Jan Jensen så den armygrønne rygsæk efter en sin anden udstationering i Irak og vendte hjem til Danmark.

Jan Jensen har flere gange følt, at folk ikke forstår eller værdsætter det arbejde, han har været med til at udføre i Irak og andre steder i verden:

»Nogle spørger til ens oplevelser, når man er kommet hjem. Men efter du har fortalt lidt om det, mister folk interessen, fordi det er så fjernt. Man føler sig glemt. Der er nogen, der tror, at vi er sådan nogle Rambo-typer. De ved ikke rigtig, hvad det er, man laver« siger Jan Jensen.

Tung bagage

Og rygsækken har ikke altid været lige let, når han er vendt hjem fra missioner i udlandet. Der ligger et stort psykisk arbejdspres på de udsendte, mener Jan Jensen.

I 2005 gik han selv »helt ned med flaget«, som han siger, og måtte gå til psykolog for at få bearbejdet sine oplevelser:

»Jeg har set folk blive skudt. Set død og lemlæstelse, Jeg har båret rundt på nogle oplevelser, som jeg nu har fået talt om og pakket ned. Jeg har to forliste ægteskaber bag mig, for det at komme ud på missioner tærer jo også på familielivet. Mine børn har vokset sig store, mens jeg har været af sted, og det er først bagefter, man tænker over alt det,« siger han.

Jan Jensen ville ønske, der var mere opbakning til det arbejde, han og andre soldater har udført:

»Det er ikke fordi, vi skal have heltestatus. Vi vil bare gerne have en anerkendelse af vores arbejde. Den anerkendelse, vi får af politikerne, er i meget høj grad ord, men goder er der intet af,« siger Jan Jensen.

Han mener, der burde være en medalje for særlige præstationer:

»Det er rart for folk at kunne fortælle deres efterkommere, at de har gjort noget særligt,« siger han.