Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 13. aug. 2010, kl. 15:04
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
De 25.000 statsansatte HK'ere vil have mere i løn.
De 25.000 statsansatte HK'ere vil have mere i løn. (Foto: Colourbox.com)

Statsansatte kræver løn og pension

Flere penge på den månedlige løncheck og mere til alderdommen. Det er hovedkravene til overenskomstforhandlingerne i 2011.

Statsansatte vil have mere i lønningsposen og mere i pension.

Det er budskabet fra de statsansatte HK'ere, når de til næste år skal forhandle ny overenskomst.

Thora Petersen, der er formand for de godt 25.000 statsansatte HK'ere, kan godt forstå, at løn og pension er så højt prioriteret.

"Alle ved, at finanskrisen har betydet en kraftig opbremsning på det private område, og kravet om løn og pension, er et signal fra medlemmerne om, hvor vigtigt det er, at reallønnen fastholdes," siger Thora Petersen til HK/Stats hjemmeside.

Hun tror, at de mange medieskriverier om efterlønnen og folkepensionens størrelse har gjort medlemmerne utrygge og fået dem til at fokusere på pensionen.

Samtidig ligger de statsansatte HK'eres pensionsindbetaling helt i bund.

"Det virker meget uretfærdigt, at alle andre grupper - på grund af historie og finansieringsmodeller i staten - både kan få i pose og sæk. Så fra os vil der være krav om mere i pension," siger Thora Petersen.

310 klubber med i alt 11.440 medlemmer af HK/stat har indsendt deres forslag til, hvad kravene til næste års overenskomstforhandlinger skal være.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.