Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Mens flere end 2.000 unge mangler læreplads i byggeriet, bygger staten for milliarder uden at sikre sig, at der er lærlinge på byggerierne.
Mens flere end 2.000 unge mangler læreplads i byggeriet, bygger staten for milliarder uden at sikre sig, at der er lærlinge på byggerierne. (Foto: Bente Jæger Alsing)

Staten bygger stort – men uden lærlinge

Staten bør kræve lærlinge på offentlige byggerier, siger 3F.
Tag det med ro. Broerne lukker ikke i dag.
Direktør for kage-kæden Agnes Cupcakes, Kristian Vangsgaard, kaldte tidligere på ugen i Politiken sine ansatte "wannabe reality-tv-stars", der "ikke gider at lave noget". Han undskyldte senere.
Som direktør i Kristelig Fagbevægelse tjener Jesper Wengler ifølge Ekstra Bladet 1.670.000 kroner om året.
Bygger uden lærlinge

Store byggerier af statens Vejdirektorat, hvor der ikke er nogen lærlinge.

  • Århus
    Motorvejsbro - Funder Ådal
    15-30 byggearbejdere
  • Aabenraa
    Motorvej Kiplev-Sønderborg
    180-200 byggearbejdere
  • Fyn
    Renovering af Langelandsbroen og Svendborgsundbroen
    39 byggearbejdere i alt

Tallene er fra 3F i Odense, Aabenraa og Århus.

"Kan du ikke lige grave et halvt hul der?" spørger betonarbejderen sin lærling.

Haha, meget sjovt. Men den slags lærlinge-vitser er der langt imellem, når staten bygger stort.

For selvom staten i år bruger mere end ni milliarder skattekroner på at bygge og renovere, er der slet ingen lærlinge på en række statslige kæmpe-byggerier. Det gælder blandt andet for motorvejsbyggeriet mellem Sønderborg og Kiplev, der beskæftiger godt 200 byggearbejdere. Her er der ingen lærlinge.

Selv om flere end 2.000 unge elever i øjeblikket mangler en læreplads indenfor byggeri.

Derfor kræver fagforeningen 3F staten på banen. Det vil kunne skaffe mindt 200 lærepladser om året, hvis staten stiller krav til de firmaer, der bygger broer, motorveje og renoverer bygninger, vurderer 3F.

"Det skriger til himlen, at staten ikke selv gør, hvad den kan for at sørge for lærepladser. Det er som at sparke sig selv bagi," siger forbundsformand i 3F Poul Erik Skov Christensen.

"Falder ikke ned fra himlen"

Han påpeger, at Danmark kommer til at mangle uddannede håndværkere i fremtiden.

"Veluddannet arbejdskraft falder altså ikke ned fra himlen som tordenskylle. Politikerne må kræve, at de firmaer, der skal bygge for staten har lærlinge," siger Poul Erik Skov Christensen.

En række kommuner har for nylig indført krav om, at firmaer, der bygger for kommunen, skal have lærlinge. Det offentlige er en stor kunde for mange firmaer, og det kan få firmaer til at oprette lærepladser.

Vejdirektoratet er en af de helt store bygherre i staten.

Her overvejer ledelsen, om de skal kræve lærlinge af deres entreprenører.

"Det er noget vi løbende overvejer. Vi har selvfølgelig et samfundsansvar som offentlig myndighed," siger driftsdirektør Niels Christian Skov Nielsen.

DF imod

DFs arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted tror ikke, at staten kan stille den slags krav af udenlandske firmaer uden at komme i konflikt med EU-regler.

"Det er ikke noget, jeg synes, vi skal gå ind og lovgive om. Men er der statslige bygherre, der vil stille krav om, at der skal være lærlinge på byggeriet, så står det dem frit for," siger Bent Bøgsted.

22.07-2010 | 02:23 af Kenneth Jakobsen
3F kunne jo spørge sig selv, hvorfor der mangler lærerpladser. I hans verden er det tilsyneladende, alle andres skyld end hans.
22.07-2010 | 09:25 af Per Salting
Bent Bøgsted TRO ikke at. Ville det ikke være en ide at undesøge det?
Og når man kan kræve at virksomheder skal være mere eller mindre grønne, kanmanvel også sige at de skal vise samfundssind?
22.07-2010 | 11:03 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.07-2010 | 12:15 af Kenneth Jakobsen
Det er egentligt ret enkelt. Det med skattelettelserne vender jeg tilbage til.
Hvis der er noget der ikke gør, i vores enorme offentlige sektor, så er det da mangler penge. Og nej det er ikke det offentliges opgave, at oprette fiktive praktik og lærepladser.

Vi må altså forstå, at det at have lærlige og praktikanter, koster masser af tid og resourcer for arbejdsgiveren. Om det kan hænge sammen økonomisk, for en arbejdsgiver at oprette pladser, afhænger derfor både at hvor travlt han har, og hvad han skal betale dem for hans ulejlighed. Derfor kan man reelt godt sige, at hver gang man tvinger lærlingelønnen op, så slagter man selv flere af de lærepladser man siger der mangler. Der var reelt ingen, som erhvervslivet ikke gider ansætte. Især ikke hvis de måtte gå, til den løn deres evner reelt rækkede til. Men det er jo netop problemet med mindstelønnen. Nogen mener vi burde lave undtagelser til mindstelønne, jeg mener slet ikke så asocial en regel burde eksistere. Det er ikke tvivlsomme grunde. Med fri løndannelse, var der plads til os alle, på arbejdsmarkedet. Så grunden til at der mangler jobs, kan jo dybest set skæres ned til for stor offentlig sektor, for stort skattetryk og et alt for fastlåst lønsystem.

Hvad angår skattelettelser så er der massere af plads, uden at det behøver berøre undervisningssystemet eller andre værdiskabende ting det mindste. Det koster ikke specielt meget, at gennemføre de ændringer til skattesystemet, vi trænger så meget til. Afskaffelsen af topskatten, betaler jo nærmest sig selv. Dens nuværende provenu på 15mia, kunne man hurtigt finde. At reducere selskabsskatten til det halve eller mindre, koster vel godt en mia. Betaler også nærmest sig selv. Men en mia finder man hurtigt. Sidste finanslov er spækket med tåbeligheder, som ikke har det fjerneste med velfærd at gøre.
22.08-2010 | 23:20 af L. Steen
Hvordan fanden skal man kunne leve af en sulteløn, som du altid plæderer for???
 
23.08-2010 | 00:11 af Kenneth Jakobsen
Jeg har aldrig plæderet for "sulteløn", den tolkning står helt for jeres egen regning.
23.08-2010 | 18:54 af L. Steen
Hvad kalder du det så, når du fabler om, at arbejdere skam sagtens kan nøjes med mindre end mindstelønnen?
 
24.08-2010 | 09:09 af Kenneth Jakobsen
Jeg kalder det slet og ret, at alle skal have ret til, at tage arbejde til den løn de kan få. For det er ikke mere uværdigt, at arbejde til en lav løn, end at få det samme i overførselsindkomst.
25.08-2010 | 12:40 af L. Steen
Og så skal de bare nøjes? Er det uværdigt at være på overførselsindkomst?
 
22.07-2010 | 15:24 af klaus jensen
Som menneske er der ingen grænser for hvor let det er at fortælle andre mennesker hvordan samfundet bliver både bedre og mere fleksibel, når bare det er den pris alle andre skal betale! Vores egen lille husholdnings budget skal selfølgelig ikke påvirkes af hvordan befolkningen i vores samfund kunne få det anderledes. Dog går vi alle rundt og ønsker os det bedste for vores medborgere i hverdagen, det kan jo sagtens lade sig gøre at forbedre samfundet " uden at jeg skal have omkosninger ved det"
Hører vi samtidig til de mere velstillede med gode kontakter til hjælp med vores børns uddannelse "kan de andre jo bare gøre som os"
Solidaritet og sammenhold er snart de værste eder som den danske presse kan fremkomme med og er det samtidig en af de "røde" der siger det kan man jo frygte det værste.
 
22.08-2010 | 23:00 af Per Salting
Kenneth, Så løsningen er stik modsat virkeligheden. Altså jo højere indtægt, jo lavere skat. Det betyder jo ikke så meget, for dels er der ikke mange, og som du skrive, det betaler næsten sig selv.
Selskabsskatten reduceres, det betaler også næsten sig selv.
Mindstelønnen væk, arbejdsgiverene sikkert gerne betale det medarbejderne er værd. Selv den offentlige sektor er jo meget gavmilde. Ihvertfald når det drejer sig om mellemledere og der over.

Kenneth, når folk, og det er i alle lag ikke kan tage deres affald med sig, hvordan tror du så at de vil kunne håndtere frihed?

Hvorfor er mange virksomheder ikke medlem af en organisation, hvis de alligevel gerne vil betale en menneskelig løn, og hvorfor skal virksomheder til stadighed slæbes i retten fordi de ikke har overholdt aftaler de selv har indgået?
Har du tillid til at folk ikke snydes, eller hvis de bliver, er det så deres egen skyld.

Hvorfor er IT-folk så godt lønnede, af virksomhedernes lyst, eller af virksomhedernes nød?
23.08-2010 | 00:25 af Kenneth Jakobsen
Nej pointen er at alle skal betale det samme i procent. Så tjener man det dobbelte, betaler man også det dobbelte. Virksomhederne betaler ikke det folk er værd, fordi de nødvendigvis har lyst til det. De betaler hvad folk er værd, fordi ellers vil det være en god forretning for en af de andre virksomheder, at byde hans ansatte væk. Betyder det at der aldrig ville blive snydt? Nej selvfølgelig vil der blive det. Derfor skal vi alle sørge for, at have alle vilkårene på skrift. Og så trækker man jo bare folk i retten for kontraktbrud.

Hverken IT folk eller nogen andre, er højtlønnede af virksomhedernes lyst. Ligesom vi andre heller ikke vil betale mere for et køleskab end højest nødvendigt. Men viden og kundskab koster, fordi disse folk ikke er nogen, vi har i 100.000 vis.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.