180 kilometer reoler med arkiver fra den berygtede østtyske efterretningstjeneste Stasi står til rådighed for private såvel som forskere i Stasi-arkiverne i Berlin.
Her kan læserne se, om deres naboer var stikkere, og hvilke embedsmænd, der bad om at få sat mikrofoner ind bag tapetet i deres lejligheder.
Men når det gælder de gulnede dokumenter fra Stasis udenrigsefterretningstjeneste, Hauptverwaltung A, også kaldet HV A, er der kun tale om en sølle stak dokumenter.
Og det er baggrunden for, at nogle af DDR s tidligere spionbosser og topagenter nu er inviteret til en konference på SDU s Center for Koldkrigsstudier i weekenden 17. – 18. november.
Konkrete eksempler
»Jeg håber, at de tidligere Stasi-medarbejdere vil komme med nogle konkrete eksempler på, hvordan samspillet var mellem agenterne, hvilke metoder de brugte, og hvad de egentlig fik ud af spionagen i Vesten,« siger en af medarrangørerne, ph.d. i historie Thomas Wegener Friis.
Stasi-folkene får dog ikke lov til at løbe linen ud. Adskillige internationale koldkrigseksperter vil også give deres besyv med.
Bidrag fra øjenvidner
Ikke desto mindre mener Thomas Wegener Friis, at bidragene fra øjenvidnerne er af værdifuld betydning.
»HV A fik lov til at opløse sig selv af DDR s regering i perioden mellem murens fald i efteråret 1989 og foråret 1990. Det indebar, at stort set alt kildemateriale blev destrueret. Vi har altså at gøre med et sort hul i forskningen,« fastslår Thomas Wegener Friis. Nogle af de mest kendte er topspionerne Rainer Rupp og Gabriele Gast. De var ansat i NATO s hovedkvarter i Bruxelles og den vesttyske efterretningstjeneste BND.
Også nogle af udenrigstjenestens bosser, Werner Grossmann, der var den sidste leder, og Karl Rehbaum, som havde ansvaret for spionage i Danmark, vil deltage.
Harme mod Stasi
At netop Stasi-folkene får taletid til en konference har vakt harme i Tyskland, hvor konferencen oprindeligt skulle have været holdt. Her fik lederne af Check Point Charlie-museet og Stasi-arkivet presset konference-centret til at bryde aftalen med SDU.
»Der er tale om et forskningsområde, der i Tyskland stadig er belagt med tabuer. Der er mange følelser i klemme – ikke mindst hos de mennesker, som var ofre for Stasis forbrydelser. Trods det mener vi stadig, at det er vigtigt at forske i koldkrigstiden,« understreger Thomas Wegener Friis.
Hos Center for Koldkrigsforskning på Forsvarsakademiet, som er det eneste andet sted i Danmark, hvor der forskes i den kolde krig, bliver tommelfingeren vendt nedad til spiontræffet i Odense.
Lederen af centret, Bent Jensen, pointerer, at konkurrencen kan virke anstødelig.
»Jeg diskuterede konferencen med nogle tidligere østtyskere, dengang den var planlagt til at være i Berlin. Jeg forsvarede over for dem princippet om, at forskere må kunne hente oplysninger alle steder fra – også fra tidligere Stasi-folk. De var enige, men sagde, at den måde, konferencen var lagt op, var anstødelig. Det tydede på et arrangement, hvor tidligere forbrydere massivt og prangende kunne føre sig frem. I forvejen er de ganske frække i deres udtalelser og skrifter. Det argument fandt jeg overbevisende, men blandede mig i øvrigt ikke i debatten,« siger Bent Jensen.