Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 31. aug. 2010, kl. 20:13
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Her ses Kris Stadsgaard i skarp duel med FCK's Jesper Grønkjær i kampen om nordens første runde i Trondheim.
Her ses Kris Stadsgaard i skarp duel med FCK's Jesper Grønkjær i kampen om nordens første runde i Trondheim. (Foto: Gorm Kallestad / Scanpix)

Stadsgaard skifter til Malaga

Den danske midterforsvarer, Kris Stadsgaard, skifter den norske Tippeliga ud med La Liga.

I sidste uge var han en af banens bedste, da Rosenborg tabte deres Champions League-drømme på gulvet med FCK i Parken.

Og præstationen er åbenbart også blevet set i Spanien, for tirsdag aften oplyser Rosenborg BK på sin hjemmeside, at Kris Stadsgaard skifter den norske klub ud med Malaga.

Den nye klub spiller i den bedste spanske liga og har landsholdsbacken Patrick Mtiliga på holdet.

"Jeg har altid haft en drøm om at spille i La Liga, så det her er utrolig spændende," siger den danske forsvarsspiller til rbk.no.

Dermed er den tidligere Reggina og FCN-spiller klar til at spille med mod Real Zaragoza den 11. september, og han stopper i Rosenborg med lidt over et år tilbage af sin kontrakt.

Rosenborgs sportschef, Erik Hoftun, er ifølge hjemmesiden godt tilfreds med handlen.

"Det viser, at der er mulighed for at tage skridtet videre, hvis man kommer til Rosenborg," siger han.

Malaga formåede med nød og næppe at blive i La Liga med en plads lige over stregen som nummer 17. Forleden startede de den nye sæson med et 1-3-nederlag til storklubben Valencia.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.