Nogen vil blive fordømt, mens andre vil blive taget til nåde.

Sådan lyder Palle Roslyng-Jensens umiddelbare bud på de irakiske tolkes fremtid, når de danske styrker trækker sig ud af landet. Han er lektor på Saxo-instituttet på Københavns Universitet, og hans bud bygger på et indgående kendskab til besættelsen i Danmark, som han drager paralleller til.

»Det er to meget forskellige samfund, men man kan sige, at vi har stået i den situation, irakerne nu står i. Under besættelsen var situationen vendt om, og den tyske hær var afhængige af danske tolke. Dem rekrutterede de både blandt dansksindede tyskere i Sydslesvig og blandt danske statsborgere, som var tysksindede « siger Palle Roslyng-Jensen.

»De to situationer ligner hinanden, fordi de handler om, at det er farligt at indgå forbindelser med fremmede tropper. Det kan være en risikabel situation, hvor man ikke kan overskue konsekvenserne.«

I årene efter besættelsen var der stor forskel på, hvordan de danske tolke, der havde arbejdet for tyskerne, blev set på.

»Retsopgøret var rodet, og det var meget tilfældigt, hvad der skete. Nogle blev smidt ud af landet med tyskerne, mens andre blev tilgivet. Hårdest gik det ud over de danske statsborgere, der havde meldt sig frivilligt til at gøre tjeneste for tyskerne,« fortæller Palle Roslyng-Jensen.

Selvom Roslyng-Jensen ikke har et indgående kendskab til den specifikke situation i Irak, forestiller han sig, at man kan forvente en lignende reaktion blandt irakerne.

»Det er sandsynligt, at nogen vil blive taget til nåde, mens andre vil blive fordømt. Blandt irakerne findes der meget blandede meninger om, hvor meget kontakt de bør have med koalitionsstyrkerne, og der er nogen, der betrager de fremmede styrker som fjendtlige.«