
Del på Facebook
Ståle Solbakken fik enorm succes og flotte resultater som træner for FC København, men det har omvendt knebet gevaldig med sejr og sportslig succes i FC Köln.
Og de manglende gode resultater har angivelig medført, at der er gået tykke skår i forholdet mellem Solbakken og sportsdirektør Volker Finke, skriver den tyske avis Kicker.
Dermed kan nordmanden være tæt på at få sparket hjem til Norge, og ifølge Kicker har Ståle Solbakken til kilder tæt på ham for nyligt sagt:
"Jeg tænker kun fra uge til uge."
Ifølge tyske medier giver sportsdirektør Volker Finke ikke nordmanden rygdækning, og han blander sig i trænerens sager.
Solbakken har længe ønsket sig en angriber, og i dette vindue hentede klubben endelig en angriber, men uden om træneren.
Fredag aften fik Solbakken en dvd af angriberen, og før var navnet 'Chong Tese' aldrig blevet nævnt imellem træneren og sportschefen. Mandag var angriberen købt.
Foto: Se kæmpebombe, vovehalse og tomme gader
Kilde: Kicker
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.