Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Spritbilist dræbte Mark - mor vil have retfærdighed

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Mark Hansen blev 15 år gammel. Marks mor kan aldrig tilgive sin søns drabsmand - og lige nu kæmper hun for, at han skal otte år i fængsel

20. juni 2008 kl. 21:50 Ellen Stampe
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Ellen Stampe
Født i Ramsing i Salling.

Vokset op med mor og far og lillebror.

Nussede syv år væk på pædagogmedhjælper jobs, fabriksarbejde og som butiksassistent.

Ankom i Århus i 2000.

Blev gift i 2002.

N&...

Hendes søn døde på en vej i Århus for otte måneder siden. 15-årige Mark Hansen blev ramt af en spritbilist, mens han kørte på knallert mellem fem andre drenge, der var ved at tage kørekort.

Faktaboks

Udpluk af domme

I oktober 2007 ved Viborg kører en spritbilist over i modsatte vognbane og dræber en ægtemand og bringer hans hustru i livsfare. Manden viste sig, at have fået frakendt kørekortet fire gange for bestandigt, og dødsulykken var 10. gang han blev taget for spirituskørsel. Han blev idømt to år og fire måneders fængsel.

I januar 2007 blev en 56-årig mand fra Rømø idømt to års fængsel for at køre to kvinder ihjel i spirituspåvirket tilstand. Landsretten satte straffen ned til halvandet års fængsel.

En 33-årig mand blev idømt 18 måneders fængsel for at have kørt spirituskørsel, dræbt en 69-årig mand på motorcykel og for at stikke af efter ulykken.

I september 2003 dræber en 34-årig fuld mand en 21-årig arkitektstuderende i Århus med sin bil og stikker af fra stedet. Han bliver idømt to års fængsel.

Marks mor, Pia Hansen, skal resten af sit liv leve med smerten og sorgen over at have mistet sin ældste søn. Derfor vil hun have, at spritbilisten skal kunne føle på sin egen krop, hvad han har gjort. Han skal maksimum i fængsel, mener hun.

Det er otte år. Indtil nu er de højeste straffe til spritbilister, der har dræbt uskyldige, to år og seks måneder.

»Politiet siger til mig, at jeg skal regne med, at han bliver dømt til maksimum to et halvt års fængsel. Det er ikke i nærheden af straffen på otte år, som strafferammen går op til,« siger Pia Hansen.

Hun har både skrevet brev til retsordførerne og til justitsminister Lene Espersen (K) og bedt om, at politikerne holder øje med resultatet af de love, de selv laver.

Skrue tid tilbage

De to yngste brødre Jakob på otte år og Frederik på fem er også slået i stykker over, at deres storebror aldrig kommer hjem til dem igen.

»Gid vi kunne skrue tiden tilbage, så kunne vi forbyde Mark at køre på knallert den dag,« sagde Frederik i sidste uge.

Så græder Pia og hendes mand. De føler det så uretfærdigt, at Marks skulle tages så meningsløst fra dem.

»Jeg kan ikke se nogle formildende omstændigheder for spritbilisten. Han havde ikke noget kørekort og måtte ikke tage et nyt i ti år på grund af spritkørsel. Han stjal bilen nogle dage før, han ramte Mark. Han drak sig fuld, inden han kørte, han kørte over for rødt lys, og han stak af, da han havde ramt drengene. Han vidste ikke, om min søn var død eller levende, men han prøvede ikke at hjælpe. Han tænkte kun på at komme væk,« fortæller Pia Hansen, der har fået oplysningerne om sin søns drabsmand i månederne efter dødsfaldet.

Strengeste straf

Pia Hansen argumenterer med, at mordere kan få helt op til 16 år i fængsel, men at, når man sætter sig beruset ind i en bil og slår et menneske ihjel, så slipper man meget billigere.

»Jeg ved godt, at en hårdere straf ikke giver mig Mark tilbage. Men jeg vil have, at han får den strengeste straf, fordi han intet gjorde for at undgå ulykken,« siger hun.

Hun har fået at vide af anklageren i sagen, at straffen nok ikke kommer over de to et halvt år, fordi der skal være plads til, at der kunne være sket noget endnu værre. Hun havde spurgt, hvad der kunne være endnu værre, og anklageren havde sagt, at spritbilisten kunne have slået hele knallertholdet ihjel.

Men det kan en mor, der har mistet sin søn ikke bruge til noget.

»Det er både sårende og stødende for mig at høre. Det er en hån mod Mark og mig, at min søns liv er ikke mere end to år værd«.

Otte år bag dør

Pia Hansen er også skuffet over politikerne, der hele tiden taler om strengere straffe, men som ikke følger op, når straffene er blevet gjort hårdere.

»Hvorfor skal strafferammen gå til otte år, hvis retspraksis aldrig straffer så hårdt? Hvorfor giver man ikke som udgangspunkt den hårdeste straf, og så kan spritbilistens forsvarer argumentere for en mildere straf,« spørger Pia Hansen.

Men justitsministeren er stadig tavs.

Marks mor har hørt forskellige strafferetseksperter sige, at det ikke nytter noget at straffe hårdere. At det ikke får potentielle spritbilister til at tænke sig om en ekstra gang, og at de ikke bliver bedre mennesker af at sidde lang tid i fængsel. Men det er Pia Hansen ligeglad med.

»Hvis han skal sidde bag en låst dør i otte år, så kører han ikke på vejene i den tid,« siger hun og stiller spørgsmål ved, hvad samfundet overhovedet skal stille op med folk, der allerede er straffet én gang, men så blot gentager den kriminelle handling.

Ingen tilgivelse

»Spritbilisten havde jo allerede mistet sit kørekort, og han havde ingen bil, så han stjal en. Hvordan skal vi lære sådan en mand ikke at begå den sammen fejl igen og igen,« spørger hun.

Familien Hansen er stadig i sorg over, at deres søn Mark brutalt blev taget fra dem. Pia Hansen er ikke i tvivl om, at hun aldrig finder plads i sit hjerte til at tilgive sin søns drabsmand.

»Selvom jeg bliver rigtig gammel og bliver spurgt, om jeg har tilgivet ham, vil jeg svare aldrig. Jeg hader han virkelig for det, han har ødelagt for mig,« siger Pia Hansen.

Hun vil gerne mødes med spritbilisten, så hun kan vise ham billeder af Mark og fortælle hvad for en dreng, Mark var.

»Jeg vil vise ham, hvad han har gjort og spørge ham, hvordan han kunne finde på det. Jeg vil håbe, at jeg kan give ham rigtig dårlig samvittighed,« siger moderen.

Vil spørge politikere

Lige nu frygter hun for retssagen mod den 25-årige, der slog hendes søn ihjel. Det værste, der kan ske, er, at han sidder i retten og er ligeglad med, at han tog en uskyldig drengs liv.

»Jeg har brug for at se ham angre.«

Kun en ting er værre end det værste. Det er, hvis det kommer frem, at Mark har set bilen og værget for sig.

»Bare Mark ikke blev bange, lige inden han døde. Det kan jeg næsten ikke holde ud,« siger Pia Hansen.

Hun har netop bedt om at få lov til at tale foran retsudvalget for at argumentere for, at hele strafferammen bliver brugt i spritbilist-sager.

»Jeg vil spørge dem om hvordan de, som borgervalgte repræsentanter kan acceptere, at de danske domstole ignorerer deres lovgivning,« siger hun.

I brevet til udvalget har hun skrevet: » Hvorfor finder I jer i, at de danske domstole følger retspraksis, når I har åbnet op for, at der slås hårdere ned på trafikmordere?«.

Retsudvalget har stadig ikke svaret på Pia Hansens forespørgsel.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
20.06-2008 | 22:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.06-2008 | 22:16 af leon lerche
Jeg kan som Kristen Demokrat og eget navn sige at der skal være 0-tålerance, når man føre et køretøj og jeg vil jo sige at som mor og far i sådan en sag, kan straffen bare ikke blive for hård, jeg mener at i Biblen står der øje for øje og tand for tand. Og må selvfølig sige at når Grundloven taler, så er det med lov skal land bygges, jeg har stor forståelse for formillien og jeg ville ikke sige hvad jeg havde gjort, for et er grim tale, hilsen fra. Leon, som siger støre straf og ingen tale.
 
 
20.06-2008 | 22:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.06-2008 | 22:32 af leon lerche
Ja,. Johnsen, der har du sku ret, hilsen fra. Leon, som siger et liv, kan ikke gøres op i penge.
 
 
21.06-2008 | 08:30 af Laila laix
selvfølgelig maximum straf hva'fanden skal det ligne at Folk bliver ved at drikke og sætte sig ud i en bil, når de i underbevidstheden VED det ingen konsekvens så at sige får - men "ve'dem" der begår pengekriminalitet uha uha!
Vi er ingen myretue - Folket skal/bør have større menneskerettigheder.
 
 
21.06-2008 | 08:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.06-2008 | 08:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.06-2008 | 09:20 af faakdanmark
Jeg fatter ikke at folk er så tomhjernede og tro at fængselstraf kan give en ro i sjælen! Bilisten har (nok) også fået skræmmer for livet.
 
 
21.06-2008 | 09:47 af Marianne Hansen
Jeg lader mig ryste af kommentar fra "faakdanmark" For hvor må det være dig der er tomhjernet! Folk der køre ind i andre, ved hændeligt uheld, de får selv skrammer for livet, men når man som i den her artikel høre om en der allerede har fået frakendt kørekortet i lingende sager. Så skal der meget hårde straffe på bordet. I det her tilfælde kunne han ligeså godt havde taget en pistol og skudt drengen på klodshold. Han valgt at tage en bil som våben og læg mærke til jeg skrev "valgte" Derfor er det overlagt mord. Og han skulle ha lov at rådne op i fængslet,ærgeligt vi så skal betale til hans kost og logi.
Pia bliv ved at kæmpe der må være lidt retfærdighed til.
 
21.06-2008 | 10:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.06-2008 | 11:09 af Michael Nedergaard
Jeg vil vælge ikke at kommentere artiklen for det har jeg gjort så mange gange. derimod faakdanmarks totalt sindsyge udtallelse, hvad fanden er det du har gang i? folk som dig burde jo kraftedme ind og sidde sammen med svinet...Nu er jeg tilfældigvis en af Mark's gode venner og jeg var med på knallertholdet den aften, tro mig han fik ikk en skræmmer, han løb og så sig ikke tilbage, han viste ingen nåde, han kørte over for rødt med 130 km/t via svingbanen for ligeud banen var fyldt med biler der holdt for det røde lys! hans ven løb forbi fronten af bilen hvor min ven mark lå og var blevet MYRDET. Personen løb lige forbi uden at tænke gad vide om ham der har brug for hjælp hvilket burde betegnes som koldblodigt mord! hvad får dig til at have medlidenhed med svinet, er du hans elsker eller hvad!? Tænk dig om før du skriver, du kunne eventuelt såre folks følelser.!
 
21.06-2008 | 11:22 af Tullemor
Det er så håbløst at se på de "formidlende" domme som bliver givet, hvergang et menneske tager et andet menneskes liv. Det er jo helt rigtigt som Pia siger: så længe han er bag tremmer, kører han ikke på vejene. Selvfølgelg skal der falde en maks. straf,- ikke kun i dette tilfælde, men i alle tilfælde hvor et liv bliver slået ihjel. Disse milde domme får jo bare folk til ligefrem at spekulere i udførslen af sådanne handlinger, når dommen ikke er hårdere end den er. Hvis mit barn blev dræbt af en spritbilist eller anden person, ville jeg da meget gerne drikke mig fuld og køre personen ihjel, og derved ofre 2 år af mit liv bag tremmer, for at retfærdighed skal ske fyldest for mit døde barn. Det vil jeg næsten kalde samfundstjeneste. Det jeg mener er at en straf på feks. 2 år jo er at gøre totalt grin med ofret og de efterladte, samt latterliggørelse af hvad et menneskeliv er værd på papiret. Jeg græder hvergang disse hændelser sker, men jeg græder næsten endnu mere hvergang dommen falder, for den er ikke afsagt for at tilgodese hverken ofret, de efterladte eller samfundet,- men udelukkende den altødelæggende person, som åbenbart ikke anser andres liv og førelighed for at være noget værd overhovedet. Drømmen om et trygt og retfærdigt Danmark brister hvergang disse domme falder. Pia,- kæmp videre,- jeg vil til enhver tid støtte dig.
 
21.06-2008 | 11:39 af Tullemor
Jeg må iøvrigt lige sige at maksimums dommen på de 8 år må da som det står i loven,- være straffen for at tage et andet menneskes liv på denne måde. Den skal IKKE nedsættes for at "skabe plads" til at der kunne have været flere døde som i dette tilfælde,- men der imod have givet 8 år pr. person, han havde dræbt. På den måde kan han jo være "glad" for at det "kun" gik ud over ét menneskeliv, når nu han atter engang syntes at han skulle have lov til at køre i spirituspåvirket tilstand. Der skal fandme ikke være rabatkuponer til mordere!
 
21.06-2008 | 12:11 af Boris Persson
Først og fremmest føler jeg med Pia som har mistet sin søn.

Dernæst vil jeg så sige, at jeg er enig i at spritbilister dømmes for mildt.
Nu lytter jeg en del til Politiradio som jo er blevet lovliggjort. Det er virkelig beskæmmende at høre på Region 1 som er den Nordlige del af Jylland. Når jeg siger beskæmmende, så tænker jeg på alle de udrykninger der dagligt køres i bestræbelserne på at fange spritbilister.
Jeg ved godt at man ikke må videregive det man høre til 3 mand, men i får så nogle overordnede eksempler som jeg personligt synes er gruopvækkende.
En lastvognschauffør kommer synligt beruset ind på tankstation og køber en flaske sprut, sætter sig ud i sin lastbil med anhænger og køre ned på motorvejen!
En bilist på motorvejen bruger begge spor + nødsporet til at køre sin brændert hjem. Da politiet får fat i ham på bopælen er han så stangstiv at han dårligt kan stå på egne ben og han sætter sig til kraftig modværge.
Det var bare 2 af de værste fra nyere tid.
Jeg er rystet over antallet af daglige anmeldelser af spritbilister... ikke over at folk anmelder selvfølge, men at der er så mange der dagligt sætter sig bag rattet og køre ikke ubetydelige brænderter hjem på de nordjyske landeveje.
Det viser egentlig bare at man som spritbilist er fuldkommen ligeglad med andres ve og vel, når man i den udstrækning bare køre løs på de danske veje med sprit i blodet.
Sommetider må Politiet opgive at sende en vogn ud, fordi de er underbemandede, hvorfor nogle spritbilister så slipper igennem nåleøjet.
Det er uhyggeligt at vide at der bland vores medtrafikanter findes bilister som er så fulde at de nærmest må have kravlet hen til køretøjet for at starte deres kørsel !
Jeg må dog lige rose politiet for det arbejde de så endelig gør, når der kommer en anmeldelse fra en medtrafikkant om sådan en spriter. De er dælme skrappe til at få sat alt det disponible mandskab ind de har for at bringe dem til standsning og det er sommetider med klampen i kælderen de rykker ud for at sikre os andre. Den ros skal de virkelig have i Region Nordjylland.

Sanktionsmæssigt vil jeg sige at det er alt for vattet en lovgivning vi har her i DK.
Jeg har kendskab til en mand i min omgangskreds, som har fået frakendt kørekortet tidligere pga. sprit. Han generhvervede det så igen og blev så for ganske nyeligt frakendt det igen i 10 år, men mærkelig nok, så har han stadig sin bil og det skulle ikke undre mig om han køre i den også. Arbejdsgiveren har stadig ikke losset ham ud, selvom hans job kræver at han fører motorkøretøj på offentlig vej.
Jeg kan ikke forstå at man ikke laver en 0.0 promillegrænse her i landet istedet og samtidig idømmer vedkommende en bøde der svare til 3 månedslønne, samt konfiskation af hans/hendes bil på stedet.
En knallertkøre som har gjort sin knallert ulovlig og ikke har forsikring, eller kørekort, han får sgu konfiskeret sin knallert, men det gør den (efter min opfattelse) langt farligere spritbilist ikke ! Der er åbenbart forskel på fisk.
Og begår man drab i sprit, så er det jo egentlig en overlagt handling kan man sige, i og med at man satte sig i sin bil velvidende at man ikke var i stand til at fører den på forsvarlig vis. Uheld kan forekomme... det ved vi, men det er ikke et uheld, hvis man køre et andet menneske ihjel med sprit i blodet. Det burde straffes med 16 år i spjældet.
 
21.06-2008 | 12:20 af Boris Persson
Til Faakdanmark....

Du skriver: Jeg fatter ikke at folk er så tomhjernede og tro at fængselstraf kan give en ro i sjælen! Bilisten har (nok) også fået skræmmer for livet. citat slut.

Kunne du så komme med et bedre forslag til hvad man gør ved spritbilister... eller endnu bedre, hvordan vi forhindre at de overhovedet er at finde i trafikken ?
 
21.06-2008 | 13:57 af johanne
Jeg forstår til fulde moderens sorg og vrede og jeg håber at hun fortsætter sin brave kamp for retfærdighed.
 
21.06-2008 | 13:59 af johanne
Desuden håber jeg at flugt- og spritbilisten får den strengest mulige straf.
 
21.06-2008 | 17:56 af Kenneth Sørensen
Jeg er fuldstændig enig i at straffen som oftest er alt for mild, og at der absolut ikke skal vises nogen nåde over for gerningsmanden i den her sag, og jeg føler virkelig med Pia og hendes famillie.
Men jeg vil sige til Safari at jeg er meget uenig i en promillegrænse på 0. Det vil ramme de helt forkerte mennesker. Det er jo ikke Hr. Madsen, som drikker en enkelt fyraftensøl med kollegaerne fredag eftermiddag, inden han kører hjem fra arbejde som er skyld i ulykkerne.
Dem som drikker sig helt i hegnet og alligevel sætter sig bag rattet i en bil er jo fuldstændigt ligeglad med promillegrænser.. de kører jo uanset om grænsen er 0, 0,5 eller 1. Og det er som regl dem der er ender i de tragiske ulykker.
Mere kontrol på vejene er vist desværre den eneste måde at stoppe de psykopater som kører bil i en brandert...
 
21.06-2008 | 19:20 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.06-2008 | 22:02 af L Sindalsen
køre uden kørekort så skal bilen tages fra ham med det samme og 1 år i fængsel, men når han som nu har dræbt en så er det bare ind i hullet med ham hurtigt i 12 til 16 år, og for drab skal hele hans straf tages ikke noget med at komme ud før tid, håber sgu det svin får en hård behandling der inde.
 
21.06-2008 | 23:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.06-2008 | 08:21 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.06-2008 | 10:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.06-2008 | 10:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.06-2008 | 10:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
23.06-2008 | 11:41 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.06-2008 | 08:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.06-2008 | 10:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.06-2008 | 16:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.06-2008 | 16:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.06-2008 | 17:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.06-2008 | 09:14 af Felix Z
R.I.P Mark ... :'(
 
26.06-2008 | 09:45 af Cooltrend
Jeg er dybt rystet !

Kære Danmark VÅGN OP !

Straf denne mand hårdt!

Men men men smerten og sorgen forvinder ikke, den vil ALTID være der.

Jeg ved hvad jeg snakker om, da jeg selv har mistet min 17årige datter..

Forstår godt familien, at de vil have buret denne mand ind for livstid, men at bruge ordet hævn, kan jeg ikke helt forholde mig til, da det intet løser af de indre smerter og et knust hjerte man skal leve med...

Man ønsker hævn når man står magtesløst overfor en problemstilling.
Men hævn fører til intet, og det får man det ikke bedre af.

Jeg føler virkelig med denne familie, dette er det væreste at miste sit barn...

Hvil i fred Mark... R.I.P <3
 
27.06-2008 | 18:07 af PerH
Det er på tide med kumulativ strafudmåling, som kendes fra USA, hvor enkelt statuerede straffelovsovertrædelse takseres individuelt og lægges sammen med alle andre overtrædelser, for hvilke den tiltalte dømmes. Det er naturligvis helt forudsigeligt, at strafferetseksperter afviser ideen med skærpede straf, for den rådende pønologiske teori her i landet er, at straffens formål er kriminalpræventivt dvs. resocialisering, afskrækkelse og at gengældelse på vegne af samfundet og de efterladte kun er et nødvendigt onde. Ifølge denne holdning er det inhumant at indføre livstid uden mulighed for prøveløsladelse, selv for de værste af de værste, med mindre den hårde straf beviseligt reducerer kriminaliteten i samfundet.
Accepterer man debat på disse betingelser, bliver envher holdning til støtte for ren gengældelse altid deligimeret som unuanceret eller primitiv, fordi man derved skal bevise det umulige - nemlig at den mildere straf ikke er lige så effektiv som den hårdeste straf. Med andre ord kan man ikke retfærdiggøre at holde Palle Sørensen i fængsel indtil den naturlige død, med mindre man kan bevise, at tyve år eller ti år er mindre kriminalpræventivt end livstid. Og det kan man jo ikke bevise, for det kan jo altid tænkes, at han angrer efter femten år, eller atfremtidige potentielle gerningsmænd ikke oplever eksemplet som afskrækkende nok. Så derfor vil der altid være en tilbøjelighed hos visse humanistisk orienterede meningsdannere til at argumentere imod hårdere straffe. I teorien kunne de samme mennesker blive ved med at betænke en mildere straf, for det er altid teoretisk muligt at hævde, at forbryderen bliver et bedre menneske med et par år mindre. Debatten om retspolitik i Danmark er en vittighed, fordi de moralske præmisser er så forskruede til fordel for en humanistisk forbedringssynsvinkel. Strammerne kan kun gøre sig gældende ved at ændre debattens præmisser og ved at tage til genmæle over for påstanden om, at gerningsmanden er moralsk ækvivalent med offeret, eller den gamle traver om at forbryderen nok er skyldig men i virkeligheden ikke moralsk ansvarlig.
 
27.06-2008 | 18:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.07-2008 | 13:16 af Egil Andre Frøysadal
HEJ, ER DET MIG, DER HAR MISFORSTÅET NOGET?
MIG BEKENDT KAN EN PERSON, SOM FÅR EN "LIVSTIDSDOM" FOR MORD IKKE FÅ LÆNGERE STRAF, SELV HVIS HAN HAR MYRDET FLERE.
OGSÅ DERFOR ER ARGUMENTET MED "HELE KNALLERTHOLDET" SIMPELTHEN DET MEST SINDSSYGE OG USYMPATISKE JEG NOGEN GANG HAR HØRT - OG JEG TROEDE IKKE I MIN VILDESTE FANTASI AT EN SERIØS EMBEDSMAND KUNNE FÅ SIG TIL AT SIGE NOGET SÅDANT HIMMELROBENDE URETFÆRDIGT VRØVL!
VENLIGST, SEND HAM OG ALLE ANDRE, DER HAR VÆRET INVOLVERET I AT SKABE SÅDAN EN ÅNDSSVAG RETSPRAKSIS, DIREKTE TIL DEN LUKKEDE - PÅ LIVSTID!!!
OG JEG HÅBER INDERLIG AT MOREN FÅR DEN OPREJSNING HUN OG ALLE DANSKERE MED RETFÆRDIGHEDSFØLELSE FORTJENER!
MIT RÅD TIL HENDE ER: START EN UNDERSKRIFTSKAMPANJE!
JEG ER KLAR MED SIGNATUREN...
 
17.07-2008 | 04:36 af jan frederiksen
kan man da ikke anklage ham for uagtsomt mandrab der ville da være mere logisk for det er jo mord i yderste konsekvens,at han var beruset er ingen undskylding,jeg håber at moderen får oprejsning,havde det sket i mellemøsten var han blevet hængt
 
17.07-2008 | 11:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
17.07-2008 | 12:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.07-2008 | 01:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.07-2008 | 22:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
06.08-2008 | 14:16 af Jeanette Andresen
Da jeg var 13 (er 20 idag) blev min bedste veninde dræbt..
Hun blev kørt ned af en sprit bilist, der var på flugt fra politiet..
Han døde selv på stedet, og hun døde efterfølgende få timer efter..
Man kan sige han fik sin straf i det det tog hans liv, men kunne det så ikk ha været hende der døde med det samme, og ham efter nogen timer, så havde han da nået at lide lidt.. Hendes storesøster har fået meget hjælp, da hun så det ske.. Det var d 23 december hvor de var ude og hente det sidste til at fejre jul dagen efter.. Men søsteren og forældrene har fået gode tilbud, af hjælp fra profetionelle..
 
 
14.08-2008 | 18:49 af Johannes Aagaard
Jeg hørte lige denne helt igennem sympatiske og fornuftige moder til sin afdøde søn udtale sig om urimeligheden i, at dene sag skal føres for domsmandsretten, d.v.s. med maksimalt fire år i strafferammen og ikke for landsretten, hvor der i den allerede anvendte bestemmelse er en maksimal strafferamme på 8 år.

Det fremstår således reelt som procesøkonomi i forbindelse med håndteringen af denne sag, at man vælger en billigere retsproces; for en kriminel, der skulle have afgjort 17 sager!

Og pudsigt nok ville denne kriminelle nok være mindst lige så dyr for dette samfund, når han er på fri fod, som når han er i fængsel.

Jeg er ikke i tvivl om, hvad han fortjener.
 
27.08-2008 | 18:24 af Marianne Hansen
Klik ind på http://www.mark-hansen.skrivunder.dk
Og hjælp med at samle underskrifter til at styrke retsbevistheden.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites