Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Sprang i døden efter sex-video

Start et spil på Spigo.dk
Spil

18-årig studerende sprang ud fra bro efter at et samleje med hans mandlige partner blev filmet og vist på internettet.

1. okt. 2010 kl. 12:43 Rasmus Raun Westh
Tyler Clement sprang i døden, efter at hans samleje med en anden mand blev vist på nettet.
Tyler Clement sprang i døden, efter at hans samleje med en anden mand blev vist på nettet. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Rasmus Raun Westh

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

To studiekammerater fik en idé: De ville sætte skjult kamera op på Tyler Clementis værelse, da han fik besøg af sin mandlige kæreste. En idé, de nok fortryder i dag.

Efter at den 18-årige Tyler Clementis samleje med manden blev vist direkte på internettet, valgte han at gøre en brat ende på sit eget liv ved at springe ud fra George Washington-broen.

"Tyler var en flink ung mand, og en fremragende musiker. Familien er helt ubeskriveligt knust," skriver familiens advokat i en meddelelse.

Mandens værelseskammerat, Dharun Ravim, og hans veninde Molly Wei er sigtet for ulovlig at have filmet Clementi.

Dharun Ravim havde tilsyneladende planlagt hændelsen.

"Min værelseskammerat bad om at have værelset for sig selv indtil midnat. Jeg gik ind og tændte mit webcam. Jeg så ham være sammen med en fyr. Yay," skrev Ravi på Twitter to dage tidligere.

To dage senere skrev han på ny på sin Twitter-profil.

"Alle, der har iChat, jeg udfordrer jer til at give mig et opkald mellem klokken 21:30 og midnat," skrev han.

Organisationer, der arbejder for homoseksuelles rettigheder, kalder Clementis selvmord et eksempel på et udbredt problem - unge, der dræber sig selv, efter at være blevet mobbet på grund af deres seksualitet.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
17.03-2011 | 19:33 af Jenny Schmidt
Det var da en afskyelig ide de venner fik. R.I.P.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites