Regeringen er gået i gang med forhandlingerne om en reform af fleksjobordningen, der bl.a. betyder, at højtlønnede i fleksjob må gå ned i løn.
Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten deltog i aftes i forhandlingerne i Beskæftigelsesministeriet.
Venstre brugte mødet til at stille en række opklarende spørgsmål til regeringens oplæg.
"Det drejer sig bl.a. om, hvorvidt de eksisterende overenskomster rummer mulighed for, at man kan lave den model, som regeringen lægger op til," siger Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, til Newspaq.
Derudover har oppositionen en lang række andre spørgsmål omkring den profil, som regeringen har valgt at lægge ind i modellen.
"Det handler om den måde, man indfaser ordningen på, overgangsordninger og hvordan man kommer fra et fleksjob til et andet eller til noget andet efter den femårige periode. Det er alt det, vi skal have afklaret," siger Ulla Tørnæs.
Hun understreger dog, at Venstre er enige med regeringen i, at der skal laves en gennemgribende reform af fleksjobordningen.
"Og vi er glade for, at regeringen har ladet sig inspirere af det tidligere VK-oplæg," siger Ulla Tørnæs.
Regeringen lægger bl.a. op til, at de største tilskud ikke længere skal gives til de fleksjobansatte, der har de højeste lønninger, men derimod til fleksjobansatte med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne.
Samtidig vil regeringen nedsætte minimumsgrænsen for arbejdstimer på en fleksordning fra 12 til fem timer om ugen.
Parterne mødes næste gang på fredag klokken 10 i Beskæftigelsesministeriet. Her skal regeringen præsentere skriftlige svar på de mange spørgsmål.
Fleksjobordningen blev indført i 1998 og er tiltænkt folk med nedsat arbejdsevne. 53.000 danskere var i 2011 i fleksjob, og ordningen koster statskassen godt ni milliarder kroner årligt.
Modregnes der for skatteindbetaling fra fleksjobberne, så er
nettoudgiften dog i virkeligheden kun knap fire milliarder kroner.