Herrelandsholdet møder i dag Rumænien på svensk bane. Der venter en spændende og mere ligeværdig kamp end fredagens kamp mod Australien.
"Man ved ikke, hvor gode rumænerne er, og man forventer alligevel at vinde," lyder det fra den kvindelige landsholdsspiller Ann Grethe Nørgaard.
Rumænerne formåede at presse kroaterne i sidste kamp, og det giver anledning til en kamp med sved på panden for de danske spillere.
Det bliver formentligt den danske struktur, det gode forsvar og fundament, der vil slå benene væk under de rumænske spillere.
"Selvfølgelig har de en chance for at slå Danmark. Men jeg tror at Danmarks base - forsvar, målmænd og kontrabasen - er så stærk, at de kommer til at slå Rumænien," lyder det fra Ann Grethe Nørgaard.
Målvogterne er vigtige, og kampen afhænger til dels af dem. Men også andre vil gøre deres for at vinde, vurderer landsholdsspiller Ann Grethe Nørgaard.
"Søren Rasmussen og Niklas Landin Jacobsen har vist en rigtig god form, og Mads Christiansen er rigtig ivrig for at vise, at han er den nye mand på højre bak. Jeg tror, at han sætter trumf på," siger den kvindelige landsholdsspiller Ann Grethe Nørgaard.
Også AG København-stjernen Mikkel Hansen vil spille en afgørende rolle i dagens kamp, venter hun.
Den kvindelige kollega ser frem til en dansk sejr til herrelandsholdet, men hun spår, at de kommer til at kæmpe.
"Jeg regner med, at det bliver en mere spændende og lige kamp. Men hvis Danmark skal noget og vil noget i EM, så skal de også vinde den," siger hun.
Danmark sejrede sidst over Australien med en difference på hele 35 mål.