
Del på Facebook
JOURNALIST
Lisbet Vestergaard Marek
Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S
Pengene der har været fastfrosset i den såkaldte Særlige Pensions-ordning, også kaldet SP-ordningen, har været en god forretning.
Selv om det har forlydt, at ATP, som administrerer pengene, har tabt stort på finanskrisen, så lyder det nu fra pensionsselskabet selv, at alle pensionskunder har tjent på de fastfrosne midler, skriver Dinepenge.dk.
"Set over hele SP's levetid - det vil sige perioden 1998-2008, som ud over den nuværende økonomiske krise også omfatter aktiekrisen i 2001 og 2002 - har SP opnået en samlet gennemsnitlig afkastprocent efter skat på 3,2 procent," oplyser ATP.
Dermed har alle der var omfattet af ordningen tjent penge. Med en enkel undtagelse. Og det er de som selv har valgt at placere pengene.
De eneste SP-opsparere, der, ifølge ATP, har haft et negativt afkast i perioden, er de godt 8.000 personer, der selv har investeret pengene. Deres afkast er formindsket 0,3 procent om året.
Fra den 1. juni kan alle, der har været en del af SP-ordningen, hæve deres indestående og slippe med kunne at betale et sted mellem 35-50 procent i skat af beløbet.
EMNEORD:
•Privatøkonomi, ATP, SP-ordningen
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.