Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 10. sep. 2010, kl. 11:51
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Der er god grund til at heppe på det norske landshold for FC København.
Der er god grund til at heppe på det norske landshold for FC København. (Foto: Scanpix, Reuters, Jean-Paul Pelissier)

Solbakken kan få et år mere i FCK

Kvalificerer Norge sig til EM i 2012, kan Ståle Solbakken blive som FCK-træner i længere tid.

Det var egentlig meningen, at Ståle Solbakken fra starten af 2012 skulle skifte FCK's klubspillere ud med de norske landsholdsspillere. Men hvis EM-slutrunden i Polen og Ukraine får deltagelse af Norge, udskyder nordboerne trænerskiftet. Det skriver B.T

For tiden er det endnu en gang Egil 'Drillo' Olsen, der kan kalde sig norsk landstræner. Og det kan han måske blive ved med i længere tid end forventet.

"Kvalificerer vi os til EM, så bliver Egil Olsen på posten," siger Terje Liknes, chef for fodboldafdelingen i det norske fodboldforbund, til avisen.

Skulle det blive tilfældet, vil forbundet lade det være op til Solbakken selv, om han vil fortsætte en sæson mere som FCK-træner, eller om han alligevel vil støde til det norske landshold i en midlertidig rolle, hvor han ikke fungerer som landstræner.

I FCK har de for tiden god grund til at håbe på, at de kan få lov at beholde succes-træneren lidt længere. Norge er nemlig kommet godt fra start i kvalifikationspuljen, som også Danmark hører til. Med sejre over Island og Portugal I de to første kampe topper nordmændene puljen.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.