Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Søren Krarup udfordrer Jørgen Poulsen til duel

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup udfordrer folketingskandidat for Ny Alliance Jørgen Poulsen til en duel om udlændingepolitik, asylcentre og kulturkamp.

30. okt. 2007 kl. 09:01 Assia Awad
Del på Facebook

Det er svært at forestille sig, at en præst og en generalsekretær for en nødhjælpsorganisation skulle være uenige om forfærdeligt meget, men når præsten hedder Søren Krarup (DF) og generalsekretæren Jørgen Poulsen (NA), så er det straks en anden sag.

De to herrer står hver især stejlt på deres holdninger i specielt asylpolitikken, og nu kræver Søren Krarup et regulært Showdown.

- Jeg er dybt og grundlæggende uenig med Jørgen Poulsen. Han repræsenterer en form for missionerende moralisme, som byder mig imod. En dansk politiker er forpligtet på sit ansvar for Danmark og det danske folk. Han skal ikke frelse verden eller udbrede en selvretfærdig ”godhed”, siger Søren Krarup i sin udfordring.

Han foreslår, at kampen går ned fredag 9. november på Harmonien i Haderslev, og Jørgen Poulsen er positiv indstillet.

Da Jørgen Poulsen bliver præsenteret for Søren Krarups begrundelse, griner han længe og svarer så, at Søren Krarup er sød, skriver Politiken.

Derefter bliver folketingskandidaten for Ny Alliance dog alvorlig.

- Nej, jeg vil meget gerne gennemføre en valgkamp uden at falde i den slags personlige nedværdigende kommentarer. Jeg har alt respekt for ham som menneske, men jeg er dybt uenig med ham politisk. Det ville være godt, hvis vi kunne få en debat, der gav os begge en større indsigt. Hvis der skal være mening med sådan et møde, så skal begge parter lytte og forhåbentlig gå derfra klogere. Jeg vil ikke deltage i smudskastning, siger Jørgen Poulsen til avisen.

Begge politikere stiller op i Sønderjylland  

Søren Krarup er opstillet i Haderslev og Jørgen Poulsen er Ny Alliances spidskandidat i den sydjyske valgkreds.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
30.10-2007 | 09:54 af Lars Nielsen
Et godty råd til Jørgen Poulsen, sig nej - af to årsager.

1: Du får ikke et ord indført.

2: Søren Krarup vil næsten stnsikkert give dig hans vetrsion af at næsten, næsten sikkert ikke er næsten, og at næsten slet ikke kan være muslim eller en næsten tilrejsende gøgler fra nabosognets.

Det er næsten steensikkert at næsten for Søren - ikke for pokker - slet ikke findes, sådan stort set som det faktum at Gud aldrig har været inde i en kirke hvor Søren Krarup eller fætter Jesper Langballe har forrettet deres verbale nødtørft.
 
 
30.10-2007 | 09:56 af Lars Nielsen
O de kirker hvor Præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe har "Forrettet deres verbale nødtørft".

Undskyld men: "deres verbale nødtørft", som De Nattergale kunne have sagt "It was a good vending, maybe we kan use it igen.
 
 
30.10-2007 | 10:15 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
30.10-2007 | 12:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
30.10-2007 | 19:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites