SønderjyskE havde universet imod sig, da de i aften mødte FC Midtjylland i Herning.
For sønderjyderne tabte kampen 2-1, selvom de i anden halvleg havde både skud på stolpen og en drømmeflugtning, der, efter et smut på overlæggeren, ramte ned enten lige indenfor eller lige udenfor stregen i det midtjyske mål.
Dommeren dømte ikke mål, men efter kampen var utilfredsheden og frustrationen hos det sønderjyske mandskab til at tage og føle på.
Selvom kampen endte i drama, så var første halvleg helt i FC Midtjyllands hænder.
Ni minutter inde i kampen satte FC Midtjyllands Sylvester Igboun første mål ind. Kun 11 minutter senere lød svaret klart fra SønderjyskE, der kvitterede med et mål af Quincy Antipas.
Men første halvlegs målrus var slet ikke omme, så Jesper Lauridsen bragte FC Midtjylland foran 2-1 i kampens 26. minut. En stilling der skulel vise sig at holde kampen ud - dog ikke uden usædvanligt høåjt drama i anden havleg.
Her kom SønderjyskE nemlig lidt mere ind i spillet, og de fik kæmpet sig til chancer, og havde mere end en gang mulighed for at udligne og snuppe et tiltrængt point med hjem.
Målchance-mekkaet kulminerede, da sønderjyskes Ólafur Skúlason i 81. minut ramme overlæggeren og rikochetterer bolden ned på mållinjen.