De to tvillingesønner fik talrige spark og slag, da deres far for to år siden gik amok. Den ene dreng blev svært hjerneskadet og er i dag multihandicappet.
Torsdag blev faderen idømt seks års fængsel, da 12 nævninge i Østre Landsret kendte ham skyldig i mishandlingen, skriver Tv 2.dk.
Lægerne har konkluderet, at den 40-årige far ikke var sindssyg, da han
slog og sparkede sine to spæde sønner 24. oktober 2005. Efterfølgende har han dog udviklet en svær sindssygdom, og derfor skal han anbringes på en lukket afdeling til den dag, han vurderes at være rask nok til at blive sendt i fængsel.