Mange ledige vil miste tilskyndelsen til at finde arbejde, hvis regeringen som planlagt fjerner de såkaldte fattigdomsydelser som starthjælp, kontanthjælpsloftet og 450 timersreglen fra næste år.
Sådan lyder kritikken fra de borgerlige.
Debatten har fået ny næring efter, at det er kommet frem, at en person skal tjene 29.600 kroner om måneden - til næste år - for at have det samme som på kontanthjælp, hvis vedkommende er gift med en kontanthjælpsmodtager og har to børn.
Men det er fuldstændigt vanvittigt at stille det op på den måde, mener landets socialrådgivere.
"Det er en besynderlig og absurd debat. For det første får man ikke en øre, hvis man som kontanthjælpsmodtager siger nej til et job. For det andet er der ikke noget arbejdsmarkedet for mennesker med dårlige kompetencer og småskavanker, som vi ved, at mange kontanthjælpsmodtagere er bærere af," siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post til Newspaq.
Hun mener, at vi skal være stolte af det sikkerhedsnet, vi har for ledige og syge.
"Det er jo hele ideen med vores kontanthjælpssystem, at det ikke skal være en økonomisk katastrofe at stå uden for arbejdsmarkedet i en periode," siger Bettina Post, der ser frem til, at fattigdomsydelserne afskaffes.
"Vi har ikke som samfund glæde af, at der er et ledigt underdanmark, der lever på et niveau langt under gennemsnittet. Vi får et pjalteproletariat, der ikke nar en ærlig chance i et moderne samfund," siger hun.
Bettina Post finder hele diskussionen af, om det kan betale sig at arbejde, værdiløs.
"Det er en dagsorden, der er sat af den borgerlige regering, som mener, at vi alle sammen er sådan nogle homo-økonomikus, der kun tænker på, om der er noget i det for mig. Den måde at tænke på tror jeg ikke på. Der er så mange fordele ved at tjene sine egne penge på arbejdsmarkedet," siger Bettina Post.