Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet torsdag den 18. feb. 2010, kl. 13:29
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
En 22-årig snowboarder blev fanget i en skilift i minus 18 grader. Han blev først opdaget, da han satte ild til sine pengesedler.
En 22-årig snowboarder blev fanget i en skilift i minus 18 grader. Han blev først opdaget, da han satte ild til sine pengesedler. (Foto: Colourbox)

Snowboarder sad fast i 18 graders kulde

En 22-årig tysk mand var tæt på at dø af kulde, da han sad fast i en skilift. Han blev opdaget, da han brændte sine sidste 20 euro af.

En tysk snowboarder slap mirakuløst med livet i behold, efter han i seks timer sad fast i en skilift i de østrigske alper.

Skifliften blev lukket ned, mens han stadig sad i en af liftene - i minus 18 grader og ti meter over jorden. Det skriver BBC.

Den 22-årige Dominik Podolsky brugte teknikker mod nedkøling, som han havde lært i det tyske militær. Men efter seks timer i minus 18 grader kunne han ikke længere mærke alle sine lemmer. Samtidig blev han ved med at falde i søvn.

"Jeg overvejede at springe ned, men så havde jeg sikkert brækket begge ben og ville være frosset ihjel," sagde han.

På et tidspunkt var gode råd med andre ord dyre. I håb om at blive set begyndte Podolsky derfor at sætte ild til papirlommetørklæder, han havde i lommen.

Derefter kom turen til hans pung. Her brændte han først boner og kreditkort af, inden turen til sidst kom til pengesedlerne. Og det var først, da den 22-årige var i gang med at brænde sin allersidste pengeseddel af de i alt 120 euro - cirka 1100 kroner - han havde i sin pung, af, at han blev opdaget.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.