Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Smser kurerer ondt i pjækketarmen

Start et spil på Spigo.dk
Spil

På visse skoler er lærerne med succes begyndt at sende en sms til forældrene, når elever pjækker. God idé, siger socialdemokraterne.

13. maj 2009 kl. 10:27 (opdateret kl. 18:38) Michael Ørtz Christiansen og Laura Kjeldbjerg/NP
Når stolene står tomme i skolen, fordi eleverne pjækker, så er det ok, at lærerne sender en sms til elevens forældre.
 Foto: www.colourbox.com
Når stolene står tomme i skolen, fordi eleverne pjækker, så er det ok, at lærerne sender en sms til elevens forældre. Foto: www.colourbox.com
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Michael Ørtz Christiansen og Laura Kjeldbjerg/NP

'Lille Ole deltog ikke i den sidste time i går'. Sådan en sms er flere forældre begyndt at få. Og det har vist sig at være en effektiv måde til at sætte en stopper for pjæk.

Det viser erfaringerne fra en skole i Mariagerfjord i hvert fald, hvor sms'erne næsten har taget livet af det ulovlige pjækkeri. Også på Gladsaxes 10. klassescenter har man brugt metoden hele skoleåret. Og lærene er glade for den hurtige kommunikation, fortæller skoldeleder Carsten Bott.

"Nu bliver det ikke skrevet ned i et brev, der først kommer frem til forældrene med to dages forsinkelse. Nu bliver det noteret ved, at læreren sender en seddel ned til vores administration, og så går der en sms afsted med det sammen. Det har nedbragt vores samlede fravær markant," siger han til Newspaq.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini er klar til gøre smserne til en fast del af skole-forældre-kontakten.

"Vi synes, det er en fremragende idé, at vi begynder at bruge den nye teknologi meget mere aktivt, og at skolerne gør sig gode erfaringer med at bruge sms," siger hun til Newspaq og fastslår, at Socialdemokraterne bakker 100 procent op om metoden.

"Hvis barnet ikke dukker op, er det kun udtryk for rettidig omhu, at skolen ringer til forældrene for at høre om der er noget galt, og om man skal gøre noget. Og der er sms en god måde at få kontakt," vurderer hun.

Pjæk i folkeskolen er ikke et ualmindeligt problem og for 6.300 elever (svarende til 1,2 procent) er det ulovlige fravær bekymrende stort. Det viser Undervisningsministeriets seneste undersøgelse om emnet.

Men med sms-ordningen er der nu udsigt til at komme problemet til livs og det er vigtigt for skolekulturen, mener formanden for Skolelederne, Anders Balle.

"Pjæk fylder meget - også for meget. Det er vigtigt at ændre kulturen, så børnene får en klar fornemmelse af, hvilken forpligtelse det er at gå i skole. Ellers går det ud over deres og kammeraternes læring," siger han.

Også undervisningsminister Bertel Haarder (V) er begejstret for initiativet. Han mener, der er brug for hurtige indgreb, når eleverne ikke møder op.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
13.05-2009 | 13:14 af Preben Firkløver
Det lyder da som en dejlig ting. Så kan de pågældende børn som der har problemer nu også hurtig få hjælp. Og Statsmagten kan så også fine årsagen til de problemer der skyles barnet knækket.

Og hvis en familie mangler støtte kan lære og kommunen også holdes fast her. Så denne familie er sikker hjælp. Ellers ville denne sms tjeneste være værdigløs og kan skade mere en den gavner.
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites