Forbrugerminister Carina Christensen (K) greb i går dybt i husholdningspungen og gav 58 millioner kroner mere til Fødevarekontrollen fra næste år. Politikere fra højre til venstre klappede og skrev under på forliget.
»Det er umådeligt positivt, at et enigt Folketing nu står bag et så vigtigt område,« siger ministeren.
Forliget giver flere penge og tid til at lave ødevarekontrol i restauranter og hos grossister. De slemme højrisikovirksomheder skal besøges op til syv gange om året. Og så skal det såkaldte rejsepoliti have mere end dobbelt så mange penge - efter, at de har afsløreret mere 142 tons for gammelt kød på et halvt år.
»Jeg er især glad for, at der bliver tid til at komme ned i hjørnerne. Og at vi øger importkontrollen. Det er godt nok trælst, når vi har styr på vore egne varer, at det er udenlandske kød er fyldt med salmonella,« siger forbrugerordfører Kristen Touborg fra SF.
En superglad smiley
Desuden får smileyordningen, der hænger mundvigen op eller ned på restauranterne, frisket tandpastasmilet op.
Der kommer en superglad elitesmiley, hvis man har fået fire rapporter uden anmærkninger. Og så må restauranterne i øvrigt nu reklamere med resultatet af fødevarekontrollen.
»Jeg har ofte været på restauranter, hvor man forsøger at gemme smiley-papiret væk. Nu kan restauranter, skilte med det på menukortet,« siger Christian H. Hansen.
Kipper med flaget
Fødevareekspert Orla Zinck mener, ikke at den nye aftale er god nok, men har han intet mod, at smileyerne bliver trykt på menukortet.
»Jeg kan kun være for mere åbenhed,« siger Orla Zinck, tidligere afdelingschef i Levnedsmiddelstyrelsen.
Han finder en klasse sure rønnebær i det nye forlig.
»Selv om man har fået flere penge, så virker det ikke som om, at man har tænkt over, hvordan man vil bruge dem,« siger han.
Glæde hos restauranter
Hos de danske restauranter er de - bortset fra et par skønhedspletter - glade.
»Der er grund til at kippe med flaget over, at vi nu kan få gjort noget ved den fødevarekontrol, der har givet vores eksport og turistvirksomheder et dårligt image. Vi kan ikke leve med en sjusket kontrol,« siger direktør Lone Njor Hult fra Horesta.