Det ringer på døren. Uden for står kongens foged med en klynge personer, blandt andre en låsesmed. I lejligheden bor en lejer, der ikke har betalt husleje og nu skal ud af lejligheden.
Han får 10 minutter til at pakke sine ting, inden lejligheden bliver beslaglagt og ejendelene vurderet.
I 2006 resulterede fogedens besøg i, at lejere i 4.465 tilfælde blev smidt ud af deres boliger, viser nye tal fra Domstolsstyrelsen. Det er 300 sager mere end året før og en markant stigning i forhold til 2002, da tallet var 2.919 sager.
I landets største boligorganisation, KAB, forklarer direktør Jesper Nygård stigningen med, at det er en ny gruppe lejere, der bliver smidt ud af deres lejligheder.
Dropper betalingen
»Der er gruppen, for hvem bunken af rudekuverter bare bliver højere og højere. Det gælder blandt andre misbrugere, og den gruppe vil altid være der. Men en ny tendens peger på, at mere almindelige og velfungerende mennesker pludselig ikke har råd til at betale husleje. Vi oplever blandt andet, at flere børnefamilier bliver smidt ud og meget tyder på, at det sk,er, fordi afstanden mellem rig og fattig er blevet større,« siger Jesper Nygård.
I langt de fleste tilfælde bliver folk smidt ud af deres bolig, fordi de ikke kan betale husleje. Kun i enkelte tilfælde skyldes det, at lejeren har overtrådt reglerne om husorden.
Stramninger får skylden
Ved Statens Byggeforskningsinstitut vurderer seniorforsker Hans Skifter Andersen, at de senere års stramninger af kontanthjælpsreglerne er en væsentlig årsag til, at flere lejere ikke har råd til at betale husleje.
»Der findes en gruppe mennesker, som er uden for arbejdsmarkedet, og som lever af offentlige ydelser. Når de ydelser ikke stiger i takt med udgifterne, går det galt,« siger Hans Skifter Andersen.
I begyndelsen af året igangsatte socialminister Eva Kjer Hansen (V) en større undersøgelse, som blandt andet skal belyse indkomstforholdene for de lejere, der bliver smidt ud.