Fatuma Ali vidste godt, det skulle ske på et tidspunkt. Faktisk havde hun glædet sig til den dag, hun endelig skulle omskæres og dermed blive en rigtig kvinde.
Hun blev vækket en tidlig morgen ved daggry i en landsby i Somalia. Hendes mor fortalte, at hun skulle omskæres samme dag. Det er snart halvtreds år siden. Fatuma Ali var 10 år gammel.
»Jeg glædede mig til at få det overstået. Det var det eneste rigtige. Der var ikke noget alternativ. Alle piger blev jo omskåret, så jeg satte slet ikke spørgsmålstegn ved det, selvom jeg vidste, det ville gøre ondt,« fortæller Fatuma Ali.
Torsdag blev et forældrepar fængslet for at have omskåret deres to døtre. Det er første gang i Danmark, at forældre bliver sigtet efter omskærings-paragraffen.
»Min mor var ikke ond«
Fatuma Ali blev omskåret som barn i Somalia. Det skete på et lokalt sygehus, under hvad hun kalder »relativt ordentlige forhold«.
»Jeg fik vaccination mod stivkrampe. Men selvom det foregik meget civiliseret, var det stadig infibulation (den voldsomste form for omskæring, red.). Min far var rasende, fordi det foregik uden bedøvelse, men det var min mor, der besluttede det,« siger hun.
Fatuma Ali husker sin omskæring som »afsindig smertefuld« og sammenligner det med noget, der er værre end en million tandpiner, selvom det måske ikke kan gøre det. Hun blev udsat for den mest omfattende form for omskæring, hvor skamlæberne efterfølgende bliver syet sammen.
Alligevel bebrejder Fatuma Ali ikke sine forældre noget.
»Min mor var ikke ond. Hun gjorde det i bedste mening. Hun ville gøre mig ren, så det var faktisk et overgreb i kærlighedens navn,« siger Fatuma Ali.
I dag tager 57-årige Fatuma Ali, som har boet i Danmark siden 1970'erne, kraftigt afstand til omskæring af piger.
På den baggrund er hun blevet æresmedlem i Foreningen mod Pigeomskæring.
»Det giver ikke mening at fjerne noget, du har fra naturens side. Jeg har været heldig, fordi jeg ikke har haft oplevet fysiske eller psykiske konsekvenser siden, og fordi jeg blev åbnet igen, inden jeg blev gift. Mange kvinder bliver åbnet af deres mands lem eller med et barberblad, og så bliver den seksuelle debut meget smertefuld,« forklarer Fatuma Ali.
Stammer ikke fra islam
Der findes ikke tal på, hvor mange kvinder der er omskåret i Danmark, og det er især lande i Afrika, der holder traditionen om omskæring i hævd. I Somalia er 90 procent af kvinderne omskåret, og nogle afrikanere vælger at tage traditionen med til Danmark.
Somaliere udgør den største gruppe af flygtninge i Danmark fra lande, der har tradition for omskæring. En tradition, der er flere tusinde år gammel, forklarer Tine Kristensen, som er projektkoordinator i Red Barnet og tidligere konsulent i Foreningen mod Pigeomskæring.
»Det er en udbredt misforståelse, at omskæring har at gøre med islam. Traditionen har eksisteret langt før udbredelsen af både kristendom og islam,« siger Tine Kristensen.
Hun forklarer, at forskellige etniske grupper begrunder omskæring af piger på hver sin måde.
Uvidenhed og kontrol
I mange tilfælde handler det om at være ren. En kvinde, der ikke er omskåret, kan ikke blive gift, og de kvindelige kønsorganer bliver anset som urene.
Derudover er misforståelse og uvidenhed i mange tilfælde årsag til omskæringen.
Nogle tror for eksempel, at skamlæberne bliver ved med at vokse, hvis ikke de skæres væk, at klitoris kan vokse sig på størrelse med en penis, eller at omskæring gør det lettere for kvinder at blive gravide.
Tine Kristensen er enig med Fatuma Ali i, at forældrene ikke tror, de gør deres børn ondt ved at lade dem omskære, men tværtimod er overbevist om, at det er det bedste for børnene. Men det bliver også brugt for at manden kan være sikker på, at hans kommende hustru er jomfru, mener Tine Kristensen.
»Det er en måde at kontrollere kvindens seksualitet på. Fjerner man klitoris, kan man bedre styre kvinden, fordi man på den måde fjerner hendes seksuelle lyst,« siger hun.
Konsekvenserne af omskæring er mange og forskelligartede, men særligt i forbindelse med graviditet og fødsel kan der være komplikationer, fortæller Hanne Gylche, som er jordemoder og har hjulpet flere end tusinde omskårede kvinder med at bringe børn til verden.
»Nogle af kvinderne er stadig lukkede (syet sammen ved omskæring, red.), når de skal føde, så der kun er en passage på størrelse med en lillefinger, hvor urin og menstruationsblod kan komme ud,« siger Hanne Gylche, som også er næstformand i Foreningen mod Pigeomskæring.
Hun forklarer, at samleje for de fleste omskårne kvinder er ekstremt smertefuld, men fremhæver især de psykiske traumer.
»Mange får problemer med at knytte sig til andre mennesker, fordi de føler, de er blevet svigtet af deres mor som lille, hvis det er hende, der foretog indgrebet,« siger Hanne Gylche.
Holdningsændring på vej
Omskæring lever stadig i bedste velgående i mange lande i Afrika, men selvom nogle emigrerer til udlandet med traditionen om omskæring i bagagen, er det langt fra alle.
»Vi oplever en stigende modstand mod indgrebet i Danmark fra folk, der kommer fra lande med tradition for omskæring. Der er en meget stor interesse for at sige nej til omskæring, når vi fortæller om de alvorlige konsekvenser ved indgrebet,« siger Tine Kristensen.
Hun henviser til en undersøgelse fra Norge, der viser, at det at flytte til et andet land faktisk er det, der kan få forældre til at opgive at videreføre det voldsomme indgreb til deres døtre.
»Traumet blusser voldsomt op, når man flytter til et land, hvor en kvinde ikke bliver defineret ud fra, om hun er omskåret. Derfor vælger mange unge, afrikanske forældre i Danmark at skåne deres døtre for den samme smerte, de selv har været udsat for,« siger hun.
Hvad er omskæring?
Der er tre former for omskæring.
1) Sunnaomskæring: Forhuden på klitoris fjernes, men ofte også dele af eller hele klitoris.
2) Excision: En del af eller hele klitoris fjernes samtidig med fjernelse af de små skamlæber.
3) Infibulation: Klitoris, de små skamlæber og dele af de store skamlæber fjernes. Sårfladerne syes sammen, og der efterlades kun en lille åbning til urin og menstruationsblod.
Ofte blandes de forskellige metoder sammen afhængigt af, hvor i verden omskræingen finder sted.
Da der er flere former for omskæring, oplever pigerne ikke nødvendigvis alle nedenstående konsekvenser.
Umiddelbare fysiske konsekvenser: Blødning, smerter ved vandladning, infektion, blodforgiftning eller stivkrampe.
Smerter på lang sigt: Smerter ved menstruation, underlivbetændelse, komplikationer ved graviditet og fødsel, smerter ved samleje.
Psykiske følger: Chok, magtesløshed, angst, aggressivitet, følelsen af straf eller overgreb og svigt fra deres mor, hvis det er hende, der foretog indgrebet,
Kilder: Jordemoder Hanne Gylche og Velfærdsministeriets pjece 'Vi har alle et ansvar'.