Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 28. juli 2010, kl. 09:58
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Medarbejdere på hoteller og restauranter udfører hårdt arbejde til 25 kroner i timen.
Medarbejdere på hoteller og restauranter udfører hårdt arbejde til 25 kroner i timen. (Foto: www.colourbox.com)

Slavearbejde hersker i hotelbranchen

Medarbejdere i hotel- og restaurationsbranchen udnyttes på det groveste af 'rengøringsmafia'.

De skurer gulve, skifter lagner og sveder over opvasken til en så lille løn, at det minder om slaveri. Sådan lyder meldingen fra fagforeningen 3F og Skat om forholdene i hotel- og restaurationsbranchen.

Det er primært medarbejdere fra udlandet, som udnyttes, skriver Politiken.

"Vi kender til illegale indvandrere, der arbejder ned til 25 kroner i timen. De har ingen rettigheder og kan ikke klage til myndighederne, fordi de opholder sig illegalt. Det er moderne slaveri efter min opfattelse," siger Skats projektleder for kædesvig, Klaus Bo Petersen.

Hos 3F har man oplevet en markant stigning i antallet af sager. Næstformanden, Jan Mathisen, mener ikke, at danskerne er opmærksomme på de kritisable forhold.

"Der er ved at udvikle sig et arbejdsmarked, som de færreste danskere kender til. Løn- og arbejdsforholdene er elendige for arbejderne, der presses til at acceptere en umenneskelig behandling," siger han til avisen.

Han påpeger, at problemet er opstået, fordi der er nok af sort arbejdskraft at tage af.

Ifølge Venstres skatteordfører, Mads Rørvig, er regeringen klar til at gribe ind.

"Det er fuldstændig uacceptabelt og grotesk, at statskassen bliver snydt for penge og mennesker udnyttes på det groveste. Alle skatteål skal i nettet, og vi vil se nærmere på de regelsæt, andre lande har indført," siger han.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.