Hundredvis af danske slagtesvin bliver gennembanket, før de ender som flæskesteg på middagsbordet.
Jernrør, brædder, kæder og sågar en tatoveringshammer er blot nogle af de ting, der bliver brugt til at skamfere svinene. Det fortæller professor Henrik Elvang Jensen fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi og Patologi på Københavns Universitet ifølge Politiken.
Han undersøger hvert år dyr, hvor kontroldyrlægerne har registreret slagmærker ude på landets slagterier.
"De seneste år har vi set, at antallet af slagskader er steget kolossalt til et helt uacceptabelt niveau. Det foregår typisk med metalrør, kæder og brædder. Vi har dog også set aftryk efter svensknøgler og lignende," siger han til avisen.
"Mange gange ser vi store blødninger i den underliggende muskulatur og vævsdød. Og der skal alligevel slås meget hårdt for at få blødninger og dødt væv under spæklaget," fortsætter han.
Og det er langt fra kun enkelt tilfælde, der er tale om. Fejl hos Fødevarestyrelsen viste, at tallet reelt viser sig at være større - nemlig at der var 311 politianmeldte sager i 2008. Året efter var tallet 291.
Men tallet vurderes til at være endnu højere, idet Fødevarestyrelsen ikke politianmelder tilfælde, hvor der er mistanke om vold, men kun dem, styrelsen vurderer kan føre til straf.
Der er samtidig også andre former for vold, som ikke går under kategorien 'slagmærker'. Det kan være slag med en tatoveringshammer, hvor svinene skal mærkes med et slag, der består af adskillige jernnåle, som slås ind under huden. Og her møder kontrollanterne ofte et makabert syn.
"Vi ser en stigning af tilfælde, hvor tatoveringshammeren er brugt på samme måde som jernstænger og kæder. Man slår på et enkelt svin 10-40 gange, også i hovedet og på kønsorganerne," siger Henrik Elvang Jensen.
Og når svinene bliver udsat for sådanne former for vold, betyder det blot, at kødet ofte ryger direkte i skraldespanden på grund af synlige mærker.
Volden foregår ofte i forbindelse med transport af svinene, hvilket får professoren til at kæde volden sammen med afstemningsproceduren, hvor det økonomisk kan betale sig, at læsse dyrene hurtigst muligt.
Brancheforeningen Landbrug og Fødevarer mener ikke, at dette er problemet. Derimod peger de på, at det er den udenlandske arbejdskraft fra Østeuropa, der kan være en årsag, da de har et helt andet forhold til dyrene.
"Det er fuldstændigt utilstedeligt, at det forekommer. Og problemet vender ind til os selv, for det er vores opgave at instruere folk. Vi må blive bedre til at forklare, hvad dyrevelfærd er i Danmark," siger Lindhart B. Nielsen, formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion.
Han understreger samtidig, at det er en lille promille af alle grise i Danmark, der bliver udsat for vold.