Frederik og Joachim taler ikke sammen, Mary er jaloux, dronningen var en dårlig mor. Og sådan kan man blive ved.

Historier om de kongeliges private liv er vrimlet frem i kølvandet på bogen "1015" om kongehuset skrevet af Trine Villemann. Men også før denne bog kom på gaden, har medierne i en årrække beskæftiget sig mere og mere med private detaljer og sladderhistorier om de kongeliges gøren og laden.

Og det kan betyde monarkiets fald, mener medieforsker i journalistik på Roskilde Universitetscenter, Michael Bruun Andersen.

- I det sidste årti er medierne begyndt at gå nærmere på kongehuset. Det er en tendens, der har udviklet sig, og en af de centrale formodninger er, at kongehuset ikke længere er kongeligt. De ligner os andre, og de gifter sig borgerligt. Samtidig er de også på det politiske plan blevet en udgiftspost på lige fod med andre. De skal blandt andet aflevere regnskab, og det var tidligere fuldstændig utænkeligt, forklarer Michael Bruun Andersen

Han mener, at kongehuset i dag er et instrument i samfundet, som man kan bruge til noget. Og derfor mener vi, at de skal gøre, hvad vi forventer af dem.

- Derfor skriver medierne også kritisk, hvis det for eksempel kommer frem, at kronprinsen ikke laver nok, som Ekstra Bladet skrev forleden. Og der er kommet den tendens, at jo mere, vi får af vide bag facaden, jo bedre. Og kan man afsløre noget, vi ikke har set før, så er det sandt uanset hvad, fortæller Michael Bruun Andersen.

Men han mener også, at medierne skal overveje, om de går ind for monarkiet eller ej.

- Kongehuset står i et dilemma. De er tvunget til at slippe mere og mere ud, fordi vi kræver det af dem, og har derfor ansat en informationschef. Men dermed forsvinder den royale mystik, som man har levet af. Og på den lange bane kan det blive kongehusets endeligt, for når det ikke længere er noget andet, end vi andre er, hvad skal vi så med dem, lyder det fra Michael Bruun Andersen.