
Del på Facebook
Skal du have ordnet en knækket flise, malet stuen eller plantet ny hæk? Så skynd dig. Allerede til nytår er det slut med det såkaldte håndværkerfradrag.
Den nye regering giver den gamle regerings Boligjobplan en kort levetid. Ifølge det nye regeringsgrundlag sløjfes fradraget på arbejdsløn til opgaver i hjemmet. I stedet vil Socialdemokraterne, De Radikale og SF give tilskud til energirenoveringer.
"Det har vist sig på undersøgelser, at boligjobplanen ikke giver særligt meget mere arbejde. Derfor vil vi nu bruge energirenovationstilskuddet offensivt til at sætte gang i væksten," siger den nye minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S).
Små håndværkere i klemme
Den såkaldte Boligjobplan blev vedtaget i maj af VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Siden juni har private husstande haft et fradrag på 15.000 kroner per voksen, der kort fortalt gjaldt for arbejdsløn til babysitter, rengøringshjælp, havemand og håndværker.
Men med Helle Thorning Schmidt i Statsministeriet er 31. december i år sidste mulighed for at udnytte det nye fradrag, som bliver afløst af tilskud til højenergiruder, efterisolering og solvarmeanlæg.
"Jeg glæder mig over, at vi med et energirenoveringstilskud både kan sætte gang i beskæftigelsen, samtidig med at vi sparer på energien og sænker CO2-forbruget," siger Carsten Hansen.
Håndværkerfradragets ultrakorte levetid udløser hård kritik i Håndværksrådet.
Artiklen fortsætter...
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.