En mand skød onsdag løs i et shoppingcenter i byen Ohama i den amerikanske stat Nebraska.
Ifølge politiet dræbte manden ni personer og sårede fem, skriver CNN.
Vidner fortæller, at manden skød vilkårligt rundt med en riffel fra en balkon på tredje sal inde i shoppingcenteret.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er den mand, som politiet mener er den skyldige, fundet blandt de ni dræbte.
Ansatte og handlende kom gående ud af indkøbscenteret med hænderne over hovedet.
Præsident George W. Bush besøgte onsdag morgen Omaha, men han havde forladt byen flere timer før skudepisoden.