Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Skimmelsvamp på skole tvinger børn i barakker

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Lærerne bliver syge, og eleverne må undervises i særlige barakker. Så dårligt er indeklimaet på Brundlundskolen, der efter en tre år gammel påtale fra Arbejdstilsynet nu skal rives ned

8. aug. 2010 kl. 22:45 Troels K. og Maja Korshin
Grundlundskolen i Aabenraa.
Grundlundskolen i Aabenraa. Foto: Google Maps
Del på Facebook

Hver tredje folkeskole har så dårligt indeklima, at Arbejdstilsynet har påbudt dem at få styr på det.

Klamt indeklima

Fra 2005 til 2009 har Arbejdstilsynet undersøgt arbejdsmiljøet på 2085 folkeskoler.

608 (29%) af dem havde væsentlige problemer med indeklimaet.

128 (6%) havde problemer med fugt og skimmelsvamp.

En af største syndere er Brundlundskolen i Aabenraa. Her bliver lærerne syge, skifter job og kommer til særlige sundhedsundersøgelser på grund af dårligt indeklima. Og de ældste elever må undervises i særlige barakker, mens de yngre bliver sendt udendørs oftest muligt.

Udadtil ser Brundlundskolen ganske tilforladelig ud med sine gule murstensvægge og mange grønne træer på de omkringliggende græsplæner.

Men har man først været inden for i skolens lokaler, ved man, at facaden dækker over et bogstaveligt talt råddent indre. Efter vinterens sne på det flade tag dækker store plamager af fugt lofterne i flere af klasselokalerne, luften hænger tungt, og skimmelsvamp titter frem i flere loftshjørner, fortæller tillidsrepræsentant Hanni Eskildsen.

Af god grund fik Brundlundskolen i 2007 en påtale fra Arbejdsstyrelsen for et usædvanligt dårligt indeklima. Det er imidlertid først i år, der er blevet taget beslutningen om, hvordan problemet skal forbedres permanent:

Brundlundskolen bliver jævnet med jorden. Kun gymnastiksal, musiklokale og festsal får lov at stå.

Skimmelsvamp sender børnene udenfor

I mellemtiden oplever lærere og elever på "Skimmelsvampskolen" fortsat, at de i nogle klasselokaler har svært ved at få vejret, får hovedpine, røde udslæt og kløende øjne, fortæller tillidsrepræsentant Hanni Eskildsen.

Flere lærere er derfor flyttet til andre skoler i området, lige som flere har været på Arbejdsmedicinsk Klinik for at blive undersøgt for svampesporer i blodet.

Som en midlertidig løsning er 7., 8. og 9. klasse blevet forvist til "Barakkerne": en række rødmalede skurvogne, der er stillet op uden for skolen, fordi lokalerne indenfor er for farlige at opholde sig i.

De resterende klassetrin bruger fortsat de ikke helt så farlige klasselokaler, men skal opholde sig udenfor hvert eneste frikvarter, mens døre og vinduer bliver åbnet fuldt op.

Det er en regel, der er blevet indført, fordi det er den eneste måde, lokalerne kan blive luftet ordentligt ud på.

 

Tag selv et kig på Brundlundskolen her:


Vis stort kort

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites