Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 27. okt. 2009, kl. 11:10 og opdateret kl. 13:55
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Sagerne hober sig op på Statsforvaltningerne
Sagerne hober sig op på Statsforvaltningerne (Foto: Niklas Bildhauer/wikimedia)

Skilsmisseramte lider under besparelser

Skilmisseramte børn kommer til at lide under planlagte besparelser, mener S.

Flere Statsforvaltninger har ikke flere ledige tider i år. Det betyder, at skilsmisseramte familier må vente flere måneder på hjælp.

Derfor henvender landets fem statsforvaltninger sig i dag til Folketingets socialudvalg og kommunaludvalg og beder om hjælp.

"Vi har ikke flere mødetider i år, og det er utroligt trist for de familier, som har brug for vores hjælp, når der skal fastsættes samvær. Konflikterne i den slags sager bliver jo ikke mindre af at vente," fastslår Arne Stryhn Madsen, der rådgiver skilsmissefamilier i Statsforvaltning Sjælland og er talsmand for de overenskomstansatte jurister i Danmark, over for Jyllands-Posten.

Tidmanglen falder netop som Folketinget er klar med yderligere sparekrav til Statsforvaltningerne. 40 millioner kroner skal der spares. Og det bekymrer HK/Stat.

"Der er tale om en voldsom nedskæring og det hænger ganske enkelt ikke sammen, at der skal ske afskedigelser, når vi samtidig ved, at antallet af sager stiger, det kan ikke undgå at gå ud over skilsmissebørnene og deres forældre, som i forvejen klager over de lange sagsbehandlingstider - på nogle områder op til ti måneder," siger HK/Stat-formand, Thora Petersen.

Men på Christiansborg står regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, fast.

"De er underlagt samme effektiviseringskrav som alle andre statslige institutioner, og jeg har tiltro til, at regeringen har gennemtænkt konsekvenserne for statsforvaltningerne," siger formanden for Folketingets socialudvalg, Martin Henriksen (DF).

Socialdemokraterne er derimod klar med en hjælpende hånd.

"Det er helt i skoven at spare på den hjælp, som forældrene skal have til at samarbejde. Der er kun én sikker taber i den sag - det er skilsmissebørnene," siger socialordfører Mette Frederiksen (S).

Statsforvaltningen i København præciserer over for Newspaq, at forvaltningen har ledige tider både i november og december.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.