I andet forsøg er der meget, der er nemmere, bare ikke når det handler om at skabe en familie.
Her bliver det tværtimod meget sværere, og den sammenbragte familie vil oftere blive skilt end kernefamilien. Det viser dansk forskning.
»Der er 50 procent større risiko for, at en sammenbragt familie bliver separeret, sammenlignet med en almindelig kernefamilie,« siger Lars Dencik, der er professor i socialpsykologi ved Center for Barndoms- og Familieforskning ved Roskilde Universitetscenter, og som har forsket i danske børnefamilier.
Aldrig ny kernefamilie
Men tallet kommer ikke bag på familieeksperter, for i den sammenbragte familie er der to familiekulturer, der skal mødes, der er flere hensyn der skal tages og mange flere problemer der skal løses, fortæller Karin Riis, der har specialiseret sig som stedfamiliecoach.
»De voksne skal gøre sig helt klart, at stedfamilien aldrig bliver en ny kernefamilie. Det var en drøm, der brast med den første familie. Og så er man nødt til at erkende, at det er helt naturligt, at man ikke elsker stedbørn som sine egne. Men det er et stort tabu,« siger familiecoachen.
Derfor får mange stedfamilier en kort levetid. Mange går i opløsning allerede inden for de første to år, fordi hverdagen bliver for svær.
Mødre på vagt
»Når jeg møder en familie, er det ofte stedmoren der har det svært. Der er en uudtalt forventning om, at hun skal få det til at hænge sammen. Og så får hun ikke sagt fra, og så eksploderer det pludselig,« forklarer hun.
Men det er ikke kun i rollen som stedmor, det er svært. Mødre har det også ofte svært over for sine egne børn, fordi de er bange for, at der skal opstå ballade mellem børnene og stedfaren:
»Mange mødre er hele tiden på vagt og glatter ud, hvis der er optræk til en konflikt. De irettesætter børnene for at undgå, at han gør det. Men det skaber en dårlig stemning, der påvirker børnene, og det er ikke godt. For de føler hele tiden, at de gør noget galt,« fortæller Ulla Dyrløv, der er psykolog i Familiepsykologisk Praksis, og som møder mange børn, der er kommet i klemme i stedfamilien.
Hun fortæller, at det ofte er de dobbelte signaler i familien, der forvirrer børnene.
»Børnene ved godt, at stedforældre ikke elsker dem som deres rigtige forældre, men udadtil skal de alligevel fremstå som en kernefamilie. Den utydelighed kan børn ikke finde ud af, og det gør dem utrygge,« forklarer Ulla Dyrløv.
De to familieeksperter er enige i, at det er helt grundlæggende for stedfamiliens fremtid, at den fra starten får afklaret rammerne for den nye familie, og hvordan stedforældrenes rolle skal være over for børnene.
»Sig højt, at man ikke kan elske på kryds og tværs. Det fjerner en masse pres. Men stedfamilien kan behandle hinanden med respekt,« siger Karin Riis.
Den nye familie skal lave en værdiafklaring, så den familie har en fælles kurs.
Forklar børnene at tingene fremover er anderledes ¿ bild dem ikke ind, at det er en ny kernefamilie.
Stedforældre skal deltage aktivt i børnenes liv og de må gerne opdrage, men kun indenfor de vedtagne værdier.
Sig højt, at det er ok at man ikke elsker hinanden, men man kan vise respekt.
Kilder: Karin Riis, stedfamiliecoach. Ulla Dyrløv, psykolog i Familiepsykologisk Praksis