faktaboks
Frustrerede fædre
I 2006 og 2007 blev Foreningen Far kontaktet af cirka 3.000 fædre.
I år forventer foreningen, at 4.000 fædre vil henvende sig.
Hver femte kontakter foreningen, fordi de er frustrede over lange sagsbehandlingstider i statsforvaltningen.
Flere hundrede frustrerede skilsmissefædre kimer Foreningen Far ned, fordi de ikke har fået lov til at se deres børn i flere måneder.
Til fædrenes store frustration beholder mødrene nemlig ofte – helt lovligt – børnene, mens statsforvaltningerne bruger måneder på at afgøre de mest konfliktfyldte sager, hvor far og mor ikke kan blive enige om, hvordan de skal dele børnene imellem sig.
Ydmygende
»Det er så ydmygende, at man har lyst til at tage ind og skrige ad forvaltningen, for der sker ingenting,« siger Kim Thonnsgaard, der oplevede, at han ikke kunne se sine tre børn i over et halvt år, mens forældremyndighedssagen lå parkeret i statsforvaltningen.
Ifølge Danmarks største advokatkæde Ret&Råd er de lange sagsbehandlingstider opstået som en konsekvens af den nye forældreansvarslov, som trådte i kraft 1. oktober sidste år.
Mødre udskyder løsning
Før loven blev indført blev mange stridigheder om forældremyndigheden nemlig afgjort i retten i løbet af nogle få uger. Nu skal samtlige sager begynde i statsforvaltningen med henblik på at opnå et kompromis.
Først hvis det ikke lykkes, går sagerne videre til retten. Og så er der spildt flere måneder, siger familieadvokat Anne Broksø fra REt&Råd.
»Vi oplever, at statsforvaltningerne slet ikke har de nødvendige ressourcer til at håndtere de mange sager. Og der, hvor forældrene ikke kan finde en løsning, kan kvinderne udskyde møderne i det uendelige uden at sagsbehandlerne griber ind. Det er utroligt hårdt for både fædrene og børnene, der ikke kan se hinanden, mens sagen behandles.«
Vi er kede af det
I Statsforvaltning Sjælland erkender kontorchef Hroar Kolmos, at sagsbehandlingtiderne – her i gennemsnit tre måneder – er blevet for lange.
»Vi er kede af, at vi ikke kan levere den sagsbehandlingstid, som vi gerne ville, men strukturreformen har altså skabt en pukkel af sager, som skal løses af medarbejdere, hvor 40 procent har under et års erfaring, fordi mange har søgt nyt job,« forklarer Hroar Kolmos.
Han afviser imidlertid, at en retssag skulle være bedre en løsning.
»Der er givetvis nogle meget konfliktfyldte sager, der kunne løses hurtigere i retten, men problemet er, at man ikke kan identificere dem på forhånd. Faktisk er vi helt deroppe, hvor 80 procent af alle sager i dag ender med et kompromis. Og det er altså den bedste løsning for både børn og forældre,« siger Hroar Kolmos.