Sommeren har været hård forkvinderne hos De Konservative og Socialdemokraterne. Hos førstnævnte ser vælgerlussingen efter sagerne om mødepjækkeri ud til at have fortaget sig, mens Helle Thornings rod i skatteoplysningerne koster mandater. Det skriver Børsen.
En ny meningsmåling viser, at havde der været valg nu, så ville Socialdemokraterne miste syv mandater. De Konservative er efter sommerens megen negative presseomtale tilbage på niveauet fra før sommerferien med 13 mandater.
Men for Socialdemokraterne har sommerferien altså kostet det forspring, som de siden februar har opbygget. Venstre er i forhold til sidste måned gået tre mandater frem, hvilket dog er seks mandater færre end ved sidste valg.
Samlet set er resultatet, at blå blok kan skrabe 84 mandater sammen, mens rød blok mønstrer 91, som bringer dem ind i ministerkontorene, havde der været valg i dag.
Målingen er foretaget ved 939 telefoniske besvarelser i dagene 2. til 5. august.